Tyvebande hærger butikker: "Det er fuldstændig utilgiveligt"

En organiseret tyvebande går målrettet efter chokolade, slik og energidrikke i abnorme mængder.

Torsdag aften skete det igen. For anden gang fik Føtex i Carlsbergbyen besøg af den bande, som tidligere er sluppet fra butikken med store mængder dyr vodka.

Denne gang stak de af med Marabou-chokolade, tyggegummi og andet slik for knap 20.000 kroner.

quote Vi kæmper en brav kamp hver dag. Det er at pisse os op og ned ad ryggen

Rasmus Lund, varehuschef, Føtex Carlsbergbyen

 - Det er fuldstændigt utilgiveligt. Vi kæmper en brav kamp hver dag. Det er at pisse os op og ned ad ryggen - for at sige det ligeud, siger varehuschef Rasmus Lund, og fortsætter:

 - Vi synes jo klart, at det er sørgeligt, at det kan lade sig gøre. At de kan få lov at blive ved, som vi har set her på det seneste.

- Tre af dem tog tager en stor kurv hver. Så går de hen til hylderne her og alle de varer de skal bruge, fylder de ned i kurvene, siger Rasmus Lund.

En fjerde medgerningsmand holder øje, hvorefter banden forlader butikken med de store mængder tyvekoster.

Fremgangsmåden ligner den, som en gruppe brugte i en Meny-butik i Valby. I fredags fik det Meny-købmanden til at lægge overvågningsbilleder af banden ud på Facebook.

- Jeg føler mig så magtesløs. Jeg synes befolkningen, politikere og politi skal forstå, hvor voldsomt det her er. Det nytter simpelthen ikke, at man tænker og opfatter butikstyveri som noget banalt, lød det fra Meny-købmand Brian Rosenstand i fredags.

Hos Føtex i Carlsbergbyen kunne varehuschef Rasmus Lund med det samme genkende banden.

- Det kan vi se ud fra den dokumentation og de billeder, der er lagt op på medierne. Det går jo viralt, at den tyvebande hærger i øjeblikket, siger Rasmus Lund. 

Tankstationer også plaget

Den seneste måned har Q8 registreret syv lignende grove tyverier på en række tankstationer i Herlev, Roskilde og Karslunde.

quote Vi kæmper en brav kamp hver dag. Det er at pisse os op og ned ad ryggen

Martin Holm Vernegaard, butikschef, Fakta Roskilde

I dag bekræfter Coop, at også en lang række Faktabutikker over hele Storkøbenhavn har været udsat for det samme. Også Fakta på Køgevej i Roskilde har haft besøg af en eller flere fra samme bande.

- Det er utroligt - de har været utrolig mange steder. Jeg tror, vi har fået ti anmeldelser på dem bare her i Fakta. Og det er bare her i vores distrikt, siger butikschef Martin Holm Vernegaard.

Klistermærker, fjernede låg og tomme flasker

Fælles for de ramte butikker er, at de forsøger at gardere sig med klistermærker, som skal forhindre videresalg. Nogle låser det dyre kød inde, andre piller låget af nescaféglassene.

Hos Fakta på Køgevej i Roskilde går man nye veje for at komme tyveriet af den italienske vin Amarone til livs.

- Det her er simpelthen en tom flaske. En dummy, kan man sige. Hvor der står på en label, at den kan købes ved kasse 1. Så kan kunden henvende sig i kassen, hvor de så kan få den udleveret, forklarer Martin Holm Vernegaard om årsagen til, at der står en enkelt tom Amaroneflaske på hylden med de dyre italienske vine. 

Svært at dæmme op for tyverierne

Hensynet til medarbejdernes sikkerhed gør det ofte svært at dæmme op for det organiserede tyveri. Ifølge butikschef Martin Holm Vernegaard skyldes det, at frygten for vold eller trusler bliver for stor.

quote Vi skal også tænke på os selv, når vi stiller os op imod sådan nogle. Og det er jo ikke lige guds bedste børn

Martin Holm Vernegaard, butikschef, Fakta Roskilde

- Vi skal også tænke på os selv, når vi stiller os op imod sådan nogle. Og det er jo ikke lige guds bedste børn, siger butikschef hos Fakta på Køgevej i Roskilde, Martin Holm Vernegaard.

Hos Føtex har man forgæves forsøgt at sætte alarmer på samtlige af de letomsættelige varer som eksempelvis Marabou chokolade og energidrikken Red Bull.

- Tyvene er fuldstændig ligeglade med, om alarmerne kimer, forklarer varehuschef hos Føtex Carlsbergbyen, Rasmus Lund. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik