Tyve knuser facade og løber med pengeskab

En afdeling af Jysk i Helsinge er blevet udsat for et rambuktyveri.

En afdeling af sengetøjsforretningen Jysk på Skovgårdsvej i Helsinge blev søndag morgen udsat for et rambuktyveri, hvor tyve kørte en entreprenørmaskine gennem facaden og stjal et pengeskab.

Det er endnu ikke opgjort, hvor stort et beløb pengeskabet indeholdt, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet fik alarmen om tyveriet søndag morgen klokken 05.45.
Da var det lykkedes nogle ukendte gerningsmænd at smadre forretningens glasfacade ved at køre en teleskoplæsser gennem ruden. Maskinen, der var stjålet hos et lokalt firma, var udstyret med en gaffelindretning og bruges normalt til at løfte paller.

Da politiet ankom, var tyvene forsvundet efter at have sat ild til maskinen.

Politiet ved ikke, hvordan tyvene forsvandt fra stedet.

- Vi har sikret os spor fra stedet, og det må være dem, der leder os til gerningsmændene, siger vagtchef Michael Gaml, Nordsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik