I slutningen af 90’erne kom der nye gæster til Helsingør. Grupper af tre i gule jakker begyndte at tilbyde bolcher, kondomer og en uformel snak med børn og unge i nattelivet for at skabe tryghed. Tyve år efter er Natteravnene stadig flyvende.
Flere unge troede, at vi skulle ud og være spioner for deres forældre.
Karsten Bo Baden var som kommunal SSP-medarbejder tovholder på projektet om at få Natteravnene til Helsingør. Han husker en skepsis fra flere sider i starten:
- Som med alt nyt mødte vi en sund kritisk tilgang til Natteravnene. Nogle tænkte, at idéen var hovedrystende, og folk stillede spørgsmålstegn ved, hvad frivillige og forældre skulle gøre i sådan et miljø. Så vi brugte meget energi på at fortælle dem, hvad vi kunne fremfor nogle af de professionelle i kommunen, siger han.
Karsten Bo Baden fortæller, at han og en konsulent fra Skandia arrangerede en masse temaaftenener, inden Natteravnene indtog natten, for at fortælle Helsingørs borgere, hvad de nye gulklædte voksne lavede:
- Flere unge troede, at vi skulle ud og være spioner for deres forældre. De var nervøse for, om vi skulle sladre, og om vi skulle være et vagtværn. Når vi kom ud i et miljø, hvor man normalt ikke møder ædru voksne, var det vigtigt at få fortalt de unge, hvad de kunne bruge os til, siger han.
Stadig vigtige
Her små 20 år efter starten i Helsingør er Karsten Bo Baden glad for, at Natteravnene i dag bygger på de samme værdier som i 1998:
- Det er interessant at se, at det er blevet til en institution, og det fungerer. Det er kun gået opad. Generelt oplever jeg, at Natteravnene stadig har en fyldestgørende funktion i dag, siger han.
Inspireret af Norge og Sverige blev Natteravnene startet i Helsingør.
Forsikringsfirmaet Skandia ønskede at tage socialt ansvar, og så kom idéen om Natteravne i Helsingør. Lige siden har organisationen hjulpet unge på deres betingelser, mener Claus Staunstrup Nillson, der er chef for Natteravnenes Landskontor:
- Det er næsten altid de unge, der henvender sig til os. For de ved, at vi kommer med bolscher i den ene hånd og kondomer i den anden. Vi sladrer ikke, og vi gør meget ud af at fortælle, at vi ikke er et vagtværn. Vi er deres stemme. Vi er der for at hjælpe dem, siger han.
Tæt på lukning
Det så længe ud til, at Natteravnene i 2003 måtte lukke ned, fordi Skandia ikke længere ville støtte Natteravnene økonomisk. Heldigvis trådte Red Barnet til og sikrede de gule jakkers overlevelse. Nu støttes organisationen af penge fra virksomheder og fonde. De fleste penge kommer fra DSB, Tuborgfondet og TrygFonden.
I dag er de ca. 4000 frivillige fordelt på 144 foreninger i hele Danmark, Grønland og Færøerne, der aften efter aften hjælper børn og unge i natten, til stor glæde for børn og unge – men også for de frivillige, der hvert år deler over en million bolscher ud, mener Claus Staunstrup Nillson:
- Det giver et kæmpe kick at være ude. Den glæde vi bliver mødt med på gaden er helt fænomenal. Vi er de eneste, der møder de unge i byen, så når de kommer hen til os, har de paraderne nede. De er glade for at møde os, siger han.
Jubilæet markeres med en stor fest på fredag i Helsingør og resten af året med events og fejringer over hele landet.
Natteravnenes fem gyldne regler:
2. Natteravnene går altid i hold på tre i den karakteristiske gule beklædning. Helst med deltagelse af begge køn og forskellig baggrund og etnicitet
3. Natteravnene færdes altid i det offentlige rum (på gaden, i bus eller tog) - aldrig inde, hvor de unge morer sig, i ungdomsklubber, på værtshuse eller diskoteker
4. Natteravnene giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge (på de unges initiativ), men uden at yde egentlig rådgivning. Det overlades efter situationen til professionelle i det lokale netværk eller de unges forældre, familie og bekendte
5. Natteravnene hjælper "forulykkede" børn og unge - helst gennem deres venner og familie. Holdet følger ikke nogen hjem alene og låner aldrig penge ud.
