Tv-stationer opgiver digital fremtid

To lokale tv-stationer i Nordsjælland opgiver at sende via det kommende digitale tv-format, som træder i kraft 1. november. Udmeldingerne fra Kulturministeriet er for svage, lyder forklaringen.

De to lokale tv-stationer TV Nordkysten og TV Skævinge stopper
med at sende fra den 1. november.Ifølge de to stationers daglige
leder Anouschka Andersen skyldes stoppet usikkerhed over
konsekvenserne af den digitale fremtid, som træder i kraft samme
dag, den 1. november.- Tiden nærmer sig, og vi har stadig ikke
fået at vide af Kulturministeriet, hvor meget det kommer til at
koste, hvad tilskuddet bliver, og hvem der fremover skal afvikle
tv-signalet, siger Anouschka Andersen, der som konsekvens af de
uklare linjer har valgt at kaste håndklædet i ringen.- Hvis vi
skal kunne sende ud digitalt, kræver det, at vi skal til at
investere i en masse nyt udstyr, og derfor vil vi gerne vide,
hvad betingelserne bliver, før vi beslutter os, siger lederen,
som derfor valgte at droppe ansøgningen om driftstilskud hos
Styrelsen for Bibliotek og Medier, som udløb 10. juli. - Vi har
haft ansøgningen liggende længe, men jeg kan se, at der er tre
gange så mange, som har søgt i forhold til sidste år, og det
tyder derfor på, at vi kun ville få en tredjedel af det normale
tilskud. Og så er det svært at køre en lokal tv-station.De to
kanaler kommer hver ud til cirka 70.000 husstande i
Nordsjælland. Sidste år blev TV Nordkysten bevilget 251.113
kroner i tilskud, mens TV Skævinge fik stillet 296.770 kroner
til rådighed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik