TV Køge kæmper for eksistensen

Det kommende salg af Køge Byfællesantenne skaber frygt for en snarlig lukning af Køges lokale tv-kanal, TV Køge, skriver DAGBLADET Køge.

Kanalens overlevelse er afhængig af en plads på byfællesantennen, som sikrer adgang til tv-skærmene i 15.000 husstande i Køge og omegn, og nu er TV Køges medarbejdere derfor gået i offensiven for at dokumentere behovet for kanalen.- Hvis antennen bliver solgt, frygter vi, at en køber hellere vil bruge kanalpladsen til en anden kanal, og at der dermed ikke bliver plads til os, så man kan godt sige, at vi kæmper for vores eksistens, siger en af tv-kanalens journalister, Lasse Mandal.Han har sammen med de øvrige medarbejdere iværksat en underskriftsindsamling med ét klart formål.- Vi håber på at kunne dokumentere den støtte, som vi fornemmer, at vi har i lokalområdet, siger han.TV Køge har ingen seertalsmålinger at støtte sig op ad, og dermed bliver underskriftsindsamlingen sammen med den seneste brugerundersøgelse for byfællesantennens kanaler det bedste grundlag at bedømme opbakningen til kanalen ud fra.TV Køge modtager 18 kroner om måneden efter moms pr. husstand på byfællesantennen. Det svarer til godt 3,2 millioner kroner om året, hvilket udgør en væsentlig del af budgettet.Køge Byråd har vedtaget at forsøge at sikre TV Køge en plads på de køgensiske tv-skærme i en periode efter salget, selv om det formentlig vil betyde en lavere salgspris.Men ifølge Lasse Mandal kan man frygte, at interesserede købere vil tilbyde en urealistisk lav pris for byfællesantennen, hvis én af kanalerne på forhånd er afsat til TV Køge i en årrække; en pris der er så lav, at byrådet kan blive nødt til at droppe kravet for at få en acceptabel salgspris for byfællesantennen, som borgmester Marie Stærke har anslået kan sælges for op mod 100 millioner kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik