De seneste uger har de forsøgt at danne sig et overblik, og ved seneste kortlægning ved Charlottenlund Fort blev der fundet hundredvis på under en time.
- De ligger spredt overalt langs kysten og samler sig i store plamager flere steder, siger miljøbiolog Henrik Pedersen til Ingeniøren.
Han står i spidsen for miljøorganisationen Plastic Change, som i samarbejde med Det Økologiske Råd har været ude på strandene.
Fra Danmarks førende forsker i plast i havet, Jakob Strand fra Aarhus Universitet, lyder samme melding.
- Der ligger rigtig mange. I Øresund og Køge Bugt finder vi omkring 20 for hver 100 meter, siger han.
Plastikstykkerne er såkaldte biocarriers, der kan bruges i tankene i rensningsanlæg for at give mikroorganismer en større overflade at vokse på. På plastikstykkerne kan mikroorganismerne danne en biofilm, og det øger denitrifikationen i tankene, så mængden af kvælstof bliver nedbragt.
Biocarriers kan altså bruges til at sikre, at et rensningsanlæg overholder de danske miljøkrav om udledning af kvælstof til vandmiljøet og er især oplagte til brug på anlæg med en begrænset kapacitet, fortæller driftsleder Gitte Birch fra Energiforsyningen Køge, der står for områdets rensningsanlæg.
Men det er ikke Gitte Birch og hendes kollegaer, der har mistet de hvide plasticstykker. De har nemlig ingen kapacitetsproblemer, og bruger en teknik, der ikke tillader biocarriers. Og så har de ikke haft problemer med overløb fra regnskyl. Men ligesom Jakob Strand på Aarhus Universitet er hun ikke i tvivl om, at de er skyllet ud med de heftige regnskyl i oktober.
- I Danmark er biocarriers stadig en ret ukendt teknologi, så det er ikke et problem, vi har set tidligere. Men i USA og Sydeuropa har der været masser af eksempler på plasticforurening ved overløb, siger Jakob Strand.
Han mener, at plastikstykkerne kan være ført til de sjællandske kyster med strømmen mange steder fra.
- Det kan være større lokale virksomheder eller rensningsanlæg i Sverige, siger Jakob Strand.
Miljøchef Kim Rindell har godt hørt om, at flere danske anlæg er begyndt at tage biocarriers i brug, og det giver god mening. Plastikstykkerne kan nemlig øge mængden af biomasse i tankene og dermed øge proceshastigheden.
Men brugen af biocarriers behøver ikke være forbundet med en risiko for at tabe dem til havmiljøet. I nogle anlæg har man dem fikseret med en top og bund, så de ikke kan forlade tanken. Kim Rindell tør ikke gætte på, hvor de mange stykker langs kysterne kommer fra.
- I princippet kan de være tabt fra et skib. Vi aner det ikke, siger han til Ingeniøren.
Plasticstykkerne bidrager til den enorme forurening med plastic i danske farvande, hvor nye beregninger udført af organisationen Plastic Change tyder på, at op til en halv milliard mikroskopiske plastikpartikler bliver sendt ud i havet fra danske rensningsanlæg hver time.
Stykkerne stammer især fra plejeprodukter, højtryksrensning i industrielle processer og vasketøj.
