00:16

Tusindvis af blomster skal nu ud i Københavns bybillede

Foråret blomstrer i Københavns Kommunes eget blomstergartneri i Hvidovre.

Foråret har for alvor fundet vej til Danmark. Og for Københavns Kommunes eget blomstergartneri i Hvidovre betyder det den travleste periode på året. 
Alle forårsblomsterne skal nu ud fra gartneriet og placeres rundt omkring i byens mange blomsterkummer og -bede samtidig med at sommerblomsterne skal produceres. I løbet af et år produceret omtrent 80.000 blomster på gartneriet. 

Gartneriet har tre faste væksthusgartnere ansat samt en elev og en driftskoordinator, der samarbejder med byrumsforvaltere og gartnere i hele byen om at få byen til at blomstre. 

Læs også Emil og Ida gør det igen: Storkejubel i Gundsølille

I løbet af foråret og sommeren kan vi alle få glæde af de mere end 150 forskellige blomstersorter, der er spredt over byen. 

Københavns Kommune har haft sit eget blomstergartneri i mere end 100 år. Det lå i mange år ved Bispebjerg Bakke, men rykkede for godt 10 år siden til Hvidovre, da der skulle bygges boliger på den gamle lokation. 

Læs også Danmarks smukkeste fugl afskyr børn og motionister