Tusindevis af mennesker jublede da Dronningen talte

På Christiansborg blev der jublet da Dronningen holdt sin tale i Rigsdalsgården i anledning af 100 året for kvindernes stemmeret.

Især vakte det jubel hos tilskuerne, da dronningen fortalte om sin farfar, kong Christian X, der underskrev grundloven af 1915, da kvinderne fik stemmeret. Kongen var, ifølge dronningen Margrethe, ikke helt med på de nye privilegier til kvinder.

- Hans hus var patriarkalsk indrettet, og for ham var kvinders ligestilling nok nærmest et fremmed begreb, sagde dronningen.

Kongens skepsis kom til udtryk, da kongen tog imod en deputation af kvinder, der kom for at sige tak på vegne af de danske kvinder, der nu kunne stemme.

- Under den efterfølgende samtale udbrød en af kvinderne i deputationen stærkt bevæget: "Deres Majestæt, dette er den lykkeligste dag i mit liv!" - Men kongen svarede: "Ja, jeg synes nu hellere, at De skulle gå hjem og lave kaffe til Deres mand!"

- Dette lille replikskifte sammenfattede vist meget godt kongens - og også mange andre danskeres - syn på kvindernes ligestilling, sagde dronningen til stor jubel for de mange fremmødte i solskinnet uden for Christiansborg.

Også repræsentanter fra den kongelige familie var tilstede i dag: kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie samt prinsesse Benedikte.

Sammen med blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt, Soc.dem, tog de imod et optog af kvinder klædt i historiske dragter - hvide kjoler og store hatte.

Optoget er arrangeret af blandt andre Dansk Kvindesamfund. Det er en genopførelse af et optog fra 1915, der markerede kvindernes stemmeret.

Se mere i vores udsendelse i aften kl. 19.30.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik