Foto: TV 2 Lorry

Tusinder af mennesker i Roskilde var uden strøm

De morgenduelige i Roskilde fik brug for lommelygter og stearinlys her til morgen. Strømmen gik i et større område klokken 04.47.

Kommunikationschef Rikke Harbo Trikker oplyser til TV 2 Lorry, at der var tale om tre 10 kilo volts-forbindelser, der gik ned - og dermed var der ingen strøm til forbrugerne.

-Strømmen kom tilbage klokken 06.21 - men vi ved simpelt hen ikke, hvad det skyldes endnu, forklarer hun.

Et anlæg kan være blevet påkørt, eller der kan have været tale om en teknisk fejl.  DONG forsyner også en del af byen, og de havde ifølge  Rikke Harbo Trikker en fejl på samme tid.