Turiststrømmen til domkirken vokser

Foto: TV 2 Lorry

120.000 turister valgte i 2014 at besøge Roskilde Domkirke. Dermed fortsætter en støt, men kraftig stigning i besøgsantallet til byens verdenskulturarv og største turistattraktion. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

I 2012 havde domkirken 109.000 gæster, i 2012 97.000, og 89.000 oplevede kirken i 2011. Dermed er tilstrømningen vokset med 35 procent på bare tre år.

Stigningen er udløst af beslutningen fra 2011 om at etablere et formidlingscenter for Roskilde Domkirkes kulturarv.

Domkirken har siden styrket sin markedsføring, tilbudt bedre guide-muligheder for udlændinge, åbnet op for mere af kirken og har sørget for mere klare rammer for, hvornår kirken er lukket på grund af kirkehandlinger.

De øgede indtægter fra turisterne går til formidling, men ikke til opførelse af et nyt formidlingscenter, som skal finansieres af fonde.