Fra søndag og fem dage frem vil Bernstorffsvejtunnelen ved Emdrup være lukket fra 20 om aftenen til 6 om morgenen.
Det sker, fordi den 178 meter lange tunnel under Helsingørmotorvejen skal have en frisk omgang asfalt.
Tunnelen er placeret, hvor Bernstorffsvejen munder ud i Lyngbyvejen, og under arbejdet vil tunnelen være lukket for trafik med omkørsel via Tuborgvej og Helsingørmotorvejen.
Om dagen vil tunnelen være åben for trafik, dog med 40 kilometer i timen som højeste tilladte hastighed.
- Vi lægger arbejdet i aftentimerne, så vi ikke generer trafikken så meget, og fordi vi ved, at der ikke er så meget trafik på strækningen om aftenen. Arbejdet kommer ikke til at betyde så meget morgenmyldertrafikken, da man her alligevel er nede og køre 40-50 kilometer, siger Khuran Shahzad, der er vagthavende i trafikcenteret i Vejdirektoratet, til TV 2 Lorry.
Arbejdet med den nye belægning i Bernstorffsvejtunnelen vil blive udført frem til den 29. april.