Tumult under fodboldkamp: 22-årig fik snitsår

En 22-årig mand blev onsdag aften snittet med en kniv ved en ottemandsfodboldkamp i Karlslunde

Onsdag mødte Køge FC`s og Karlslunde IFs ottemandshold hinanden på Karlslunde Stadion. Men fodboldkampen gik slet ikke som planlagt.

Ved du noget?

Kontakt redaktionen på magr@tv2lorry.dk

Under kampen opstod der et slagsmål mellem flere tilskuere fra de rivaliserende hold, der ligger på henholdsvis første og andenpladsen i rækken.

Slagsmålet udviklede sig, og flere tilskuere løb ind på banen under kampen. En 22-årig mand fra Køge fik, det der af politiet beskrives som, et overfladisk snitsår i hånden under slagsmålet.

- Det var en overfladisk skade og blev syet med to sting, lyder det fra Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

Sagen bliver nu efterforsket, og politiet vil meget gerne høre fra folk, der ved, hvem gerningsmanden er. 

- Der var nogle stykker med i slagsmålet, men efter vores nuværende oplysninger var hverken manden med kniven  eller manden, der blev stukket på banen, lyder det fra Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Gerningsmanden bag den voldelige hændelse beskrives af politiet som: 20-30 år, dansk, 185-200 cm høj, kraftig af bygning, sort fuldskæg. Midt- og Vestsjællands politi opfordrer gerningsmanden til at melde sig selv.

Kampen blev grundet slagsmålet ikke spillet færdig, oplyser Karlslunde IF til TV 2 Lorry. 

Det er langt fra første gang at en fodboldkamp i Danmark bliver afbrudt på grund af vold eller trusler. I 2017 er der allerede registreret 47 tilfælde, hvor dommeren enten har måttet afbryde kampen eller har indberettet til DBU, at der har været vold eller trusler undervejs.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik