Trusler og beskyttelsespenge: Støjberg på vej til Tingbjerg

Udlændinge- og integrationsministeren vil besøge Alis smadrede bageri

Danmarks mest kendte bageri, Ali Parnians smadrede bageri i Tingbjerg i København, får klokken 14 i dag besøg af udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg. Det oplyser hun på sin Facebook-profil.

-Ali Parnians far sagde så rigtigt i TV2-nyhederne i aftes, at det (er, red.) netop den slags kultur og forbrydelser, som han og andre kæmpede mod i hjemlandene, og at det derfor selvsagt ikke skal forekomme i Danmark, skriver hun i sit opslag.

Søndag aften fik Ali Parnians bageri igen knust to ruder, og han blev truet over telefonen, fortæller han.
Søndag aften fik Ali Parnians bageri igen knust to ruder, og han blev truet over telefonen, fortæller han.
Foto: TV 2 Kosmopol

Ali Parnian har til TV 2 Lorry fortalt, at han bliver opkrævet beskyttelsespenge af lokale bander - og fordi han afviser at betale, så bliver hans lille bagerivirksomhed smadret igen og igen - senest natten til mandag.

 

 

Sagen har vakt massiv opmærksomhed - og nu vil integationsministeren altså personligt gå ind i sagen. I den forbindelse har hun en besked til de maskerede mænd, der har smadret virksomheden i Tingbjerg.

-Hvor ville jeg dog ønske, at I havde mod og mandshjerte til at komme forbi, så jeg kunne sige det direkte til jer, men I gemmer jer jo kujonagtigt bag elefanthuer og hættetrøjer, hedder det i ministerens opslag.

Københavns Politi har sikret sig flere spor i sagen. Bageren i Tingbjerg har i den seneste tid været udsat for flere episoder af chikane og hærværk.

 

Men der er fortsat ikke anholdt nogen mistænkte gerningsmænd.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik