Trods tilståelse: Pistol udløser forhøjet straf til 25-årig

Den 25-årige tilstod, modtog dommen og blev direkte overført til fængsel.

En 25-årig mand skal tilbringe de næste to år og syv måneder i fængsel for at være i besiddelse af en ladt pistol.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi fredag i en pressemeddelelse.

Den skarpladte pistol blev fundet den 3. august 2017 i et offentligt tilgængeligt kælderrum på Taastrupgaardsvej i Taastrup, og politiets efterforskning førte til anholdelse af den 25-årige samme dag. Han har været varetægtsfængslet siden.

Retten idømte ham to år og seks måneders ubetinget fængsel for at besidde pistolen, hvilket svarer til den skærpede minimumsstraf, Folketinget indførte i maj. Dertil blev en tidligere reststraf også udløst.

- Det er en meget alvorlig forbrydelse at besidde et skarpladt skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, og straffen er forhøjet væsentligt. Nu er starttaksten to og et halvt års fængsel i førstegangstilfælde, siger anklager Maja Blomquist Severini ved Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen.

Den 25-årige tilstod, modtog dommen og blev direkte overført til fængsel.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Maria-sagen

Politiet leder nu efter forsvundne Maria i skovområde - frygtes dræbt

Retten i Lyngby

Unge dømt - narrede ældre til at købe guldbarrer

Knivstik

Mand stukket ned i Indre By

Brand 1

Kraftig brand i båd - beredskab frygtede, at ilden spredte sig

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere