Vestre Fængsel - landets største arresthus med plads til cirka 450 indsatte. Foto: Emil Enemark Sørensen

Trods pressede fængsler: Politikere vil ikke holde igen

Den hårde politiske linje mod især kriminelle bandemedlemmer udfordrer hele det danske fængselssystem. Men politikerne vil ikke holde igen.

I samtlige af hovedstadens fængsler var der i starten af året flere indsatte, end der var plads til. Kun Herstedvester i Albertslund havde en belægningsprocent på under 100% - men alligevel overgik belægningen det politiske ønske.

Det politiske ønske lyder på en belægningsprocent på 95 procent i arresthuse og 96 procent i fængslerne.

Jeg mener jo ikke, at man skal ændre ved, at førsteprioriteten er at sikre, at dem, der har begået kriminalitet, kommer ind at sidde - og at de ikke forsvinder derfra, men bliver der og mærker den straf, som de har fået pådømt af retssystemet.

Peter Skaarup, Formand, Retsudvalget, Dansk Folkeparti

Den hårde politiske linje mod især bandemedlemmer har allerede sat sine tydelige spor i fængslerne, hvor problemerne nu er rykket ind.

Betjentene udsættes i højere grad for volds- og trusselsepisoder end tidligere og det gennemsnitlige antal sygedage er steget fra 20,5 i 2011 til knap 30 sygedage pr. betjent i 2017.

Alligevel ønsker politikerne ikke at holde igen, selvom betjente og eksperter advarer mod konsekvenserne af den nuværende situation, der i sidste ende går ud over hele det danske samfund, når der er personalemangel og når der ikke der er tid til at hjælpe de indsatte til ikke at begå ny kriminalitet i fremtiden.

13:27

TV 2 Lorrys søndagsmagasin handler i denne uge om fængselsbetjentene i hovedstadsområdet, der er pressede som aldrig før. Situationen er ifølge betjente og eksperter så bekymrende, at det kan få alvorlige konsekvenser for hele det danske fængselssystem.

Luk video

- Jeg mener jo ikke, at man skal ændre ved, at førsteprioriteten er at sikre, at dem, der har begået kriminalitet, kommer ind at sidde - og at de ikke forsvinder derfra, men bliver der og mærker den straf, som de har fået pådømt af retssystemet, siger Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der er formand for retsudvalget i Folketinget.

De her bandefolk skal væk fra vores gader, ellers kan vi ikke få resocialiseret deres lillebrødre. Men det er også klart, at hele visionen for det danske fængselssystem er udfordret af det faktum, at vi har med vanvittige mennesker at gøre. 

Morten Bødskov, Medlem, Retsudvalget, Socialdemokratiet

I Socialdemokratiet ønsker man heller ikke at holde igen mod især de voldsparate bandemedlemmer, der længe har skabt utryghed på gaden - heller ikke selvom det har sat hele det danske fængselssystem under et enormt pres.

- De her bandefolk skal væk fra vores gader, ellers kan vi ikke få fat på og hjælpe deres lillebrødre. Men det er også klart, at hele visionen for det danske fængselssystem er udfordret af det faktum, at vi har med vanvittige mennesker at gøre. Og det tror jeg faktisk, man må sige, er en udfordring for hele vores system, siger tidligere justitsminister Morten Bødskov, der sidder i retsudvalget for Socialdemokratiet. 

Med det henviser han til, at man i det danske fængselssystem har et ønske om at hjælpe folk ud til det normale samfund igen - men den utopiske forestilling er udfordret, hvilket man i Dansk Folkeparti har et løsningsforslag til:

Læs også Eksperter om situationen i fængslerne: "Bekymrende for alle"

Ikke alle kan reddes ud af kriminalitet

- Jeg tror, vi må erkende, at der er nogle af de indsatte i vores fængsler, hvor vi må give op på forhånd. Altså hærdede bandekriminelle, der har været med i Loyal To Familia, og bare har tænkt sig at fortsætte med det, dem kan vi ikke resocialisere, siger Peter Skaarup.

Jeg tror, vi må erkende, at der er nogle af de indsatte i vores fængsler, hvor vi må give op på forhånd. Altså hærdede bandekriminelle, der har været med i Loyal To Familia, og bare har tænkt sig at fortsætte med det, dem kan vi ikke resocialisere.

Peter Skaarup, Formand, Retsudvalget, Dansk Folkeparti

Hos Enhedslisten er retsordfører Rosa Lund enig i, at de kriminelle skal have deres straf, men hun så i stedet hellere, at der kom mere fokus på at hjælpe folk inden de blev kriminelle.

- Jeg synes, det er et kæmpe stort problem, at der er overfyldte fængsler som konsekvens af, at man i dansk politik har fokuseret meget mere på strenge straffe i stedet for på det forebyggende arbejde.

Samtidig foreslår Enhedslisten, at fængselsbetjentene får en mere fair løn, da de er blandt de lavest lønnede hos staten til trods for deres store ansvar.

Akut behov for flere betjente

Derudover skal der fokus på at få flere til at søge ind som fængselbetjent, da der er stor personalemangel i faget.

Men allerede sidste år afsatte forligskredsen bag en ny flerårsaftale på området 600 millioner kroner, hvoraf nogle af pengene skulle bruges på at få ansat flere fængselsbetjente.

Læs også Bandekonfliktens konsekvenser: Fængslerne i store problemer

Kriminalforsorgen har dog haft svært ved at få nok ansøgere til det krævende job, der ifølge betjentene ikke bliver bedre, så længe en hård politisk linje presser dem, der endnu ikke er bukket under for det hårde og psykiske arbejdspres.

Jeg tror helt sikkert, at hvis vi får flere medarbejdere, så får vi også mere rum til opgaven. Men det, som jeg synes er den væsentlige pointe, det er, at vi løser opgaven.

Anne Bunimowicz, Uddannelseschef, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter

Det har desværre endnu ikke været muligt at få en kommentar fra den nuværende justitsminister Søren Pape Poulsen, Kons., men heller intet tyder på, at han ønsker at holde igen med den hårde linje mod de kriminelle.

Det samme gjorde sig gældende for hans forgænger, Venstres Søren Pind, der efter terrorangrebet i København indførte 21 tiltag mod mobiltelefoner i fængslerne.

Siden da har Søren Pape Poulsen indført rygeforbud og 17 nye politiske tiltag med fokus på en strammere linje, hvilket alt sammen er med til at fjerne betjentenes tid fra den bløde del af opgaven, der skal hjælpe de indsatte ud af kriminalitet - nu er der kun fokus på kontrol, straf og sanktioner ved overskridelse af de mange regler.

Vil fastholde position i toppen

Hos Kriminalforsorgen har man som led i den politiske flerårsaftale fået til opgave at kigge på ændringer i uddannelsen, der kan være med til at få flere betjente til jobbet. Og det er noget, som uddannelseschefen glæder sig til.

Læs også Fængselsforbundet: "Hele systemet er på spanden"

- Med de nye opgaver, vi står overfor og det fokus, der er i Kriminalforsorgen, så er det jo helt afgørende, at vi får de rigtige medarbejdere ind i organisationen. Vi vil jo gerne blive ved med at blive en af verdens bedste Kriminalforsorg, siger Anne Bunimowicz, der er uddannelseschef hos Kriminalforsorgens uddannelsescenter i Birkerød.

Men ifølge betjentene er det svært fortsat at kalde sig blandt verdens bedste, så længe man fortsat er inde i en ond cirkel af dårligdomme. Derfor har der været forslag om at ændre optagekravet, oprette en kadet-uddannelse som man har gjort ved politiet eller sågar oprette et helt nyt uddannelsessted i Jylland.

Vi vil jo gerne blive ved med at blive en af verdens bedste Kriminalforsorg.

Anne Bunimowicz, Uddannelseschef, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter

- Jeg tror helt sikkert, at hvis vi får flere medarbejdere, så får vi også mere rum til opgaven. Men det, som jeg synes er den væsentlige pointe, det er, at vi løser opgaven, siger Anne Bunimowicz.

I denne uges Søndagsmagasin er TV 2 Lorry med et par fængselsbetjente i hovedstadsområdet på arbejde. Programmet sendes søndag d. 17 juni. kl. 19.30, men det kan også ses længere oppe i denne artikel.