Trods naboklager: Byråd siger ja til udvidelse af strandhotel

Byrådet i Helsingør siger god for ny lokalplan, så Marienlyst Strandhotel kan bygge ny, stor værelsesfløj ud mod Gummistranden.

Danmarks største strandhotel bliver større.

Et enigt byråd i Helsingør Kommune har efter møde i denne uge nu givet endelig godkendelse af den nødvendige lokalplan og kommuneplan, der gør, at hotellet kan opføre en ny, stor værelsesfløj.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Trods klager fra naboer samt den lokale naturfredningsforening blev byrådet enig om at vedtage lokalplanen trods skepsis fra medlemmer fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Ifølge avisen klagede naboen til det kommende byggeri på mødet over lokalplanens tegninger. Ifølge naboen ville opførelses af en ny parkeringsplads føre til livsfarlige situationer ved brand. Derfor ønskede borgeren, at forslaget blev sendt tilbage til fornyet behandling i By-, Plan og Miljøudvalget.

Men efter afstemning blev dette stemt ned. Dermed kan bygherrerne bag projektet arbejde ud fra den nu godkendte lokalplan.

Marienlyst Strandhotel ligger direkte ud til til Øresund og Gummistranden nordvest for Kronborg. 

Det nye byggeri omfatter en fløj med 55 nye værelser.

I starten af 2017 udvidede hotellet også. Det skete med en opførelse af en værelsesfløj med 94 værelser.

 Marienlyst Strand- og badehotel ligger ud til Gummistranden nordvest for Helsingør.
 Marienlyst Strand- og badehotel ligger ud til Gummistranden nordvest for Helsingør.
Foto: Google maps

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik