Trekroner i spil til nyt supersygehus

Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen (S) kaster nu en helt ny mulighed i spil med hensyn til en fremtidig sygehusbetjening i Region Sjælland, skriver DAGBLADET Roskilde, fredag.

Hvis
regionen vil have et helt nybygget sygehus, foreslår han, at
sådan et bliver placeret i Trekroner ved Roskilde - lige op til
både Holbækmotorvejen og jernbanen i form af Trekroner Station.-
Det vil vi nok have plads til i Trekroner. Det er tæt ved
motorvejen og tæt på Trekroner Station. Og er sådan et sygehus
færdigt i 2018, hænger det godt sammen med, at der bliver mere
plads på banen, når banen via Køge er etableret, så der kan
blive flere togstop i Trekroner. Så et sygehus der vil kunne
ligge meget centralt, siger Poul Lindor Nielsen.Han foreslår i
første omgang, at man undersøger mulighederne i
Trekroner-området - der i øvrigt også ligger nær Roskilde
Universitet, RUC.Og allerede på et økonomiudvalgsmøde i
begyndelsen af december i Roskilde Kommune, vil spørgsmålet om
placering af et regionalt hovedsygehus i Roskilde blive
drøftet.Borgmesteren regner også med, at Roskildes byråd vil
komme med et input til regionsrådet i forhold til
sygehusdebatten - så hurtigt som muligt.Poul Lindor Nielsen har
hidtil talt om, at det vil være muligt at udvide det nuværende
Roskilde Sygehus ved at bygge i højden og supplere med
parkeringskældre. Og den mulighed har han bestemt ikke droppet.
Men vil regionen have et nybygget sygehus, bør Roskilde som han
ser det, også være i spil.