Tre sigtet for forsøg på manddrab

Knivstikkeriet i Helsingør natten til lørdag er endt med at tre personer er varetægtsfængslet i 14 dage. De har bopæl i Helsingborg, men ikke svensk statsborgerskab.

To af de tre varetægtsfængslede er 19 år, men den tredje er 16 år.

De er alle sigtet for forsøg på manddrab og grov vold.

Ifølge Ekstra Bladet nægtede de sig alle skyldige i sigtelserne under grundlovsforhøret. Den yngste er på grund af sin alder varetægtsfængslet i surrogat, skriver eb.dk.

- De tre sigtede bor i Helsingborg, men de er ikke svenske statsborgere, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved.

Under grundlovsforhøret, der varede i fire en halv time, var to tolke til stede - en arabisktalende og en kurdisktalende.

Nordsjællands Politi anholdt syv svenskere lige efter knivstikkeriet. Men de fire er altså løsladt igen.

To grupper danske og svenske unge kom i slagsmål og det mundede ud i at en 18-årig og en 19-årig blev stukket med kniv. begge var en overgang i livsfare, men er i bedring.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik