Tre nye kæmpe vandværker skal give blødere drikkevand med mindre kalk

Drikkevandet i hovedstaden skal i fremtiden være endnu blødere, så københavnerne slipper for problemer med kalk i vandet. Derfor skal tre, nye, topmoderne vandværker opføres.

Det nye vandværk ved Søndersø bliver opdelt i to hovedbygninger, som forbindes af en mellembygning. På den måde bliver vandværket oplevet som en helhed. Foto: PLH Arkitekter

Kalk i vandet er dagligt til stor gene for mange københavnere, som både oplever problemer i forbindelse brusebadet, hvor der skal bruges ekstra sæbe for at blive ren, når vandet er hårdt, men også i køkkenet, hvor elkeddel og opvaskemaskine hurtigere stopper til og oftere skal udskiftes.

For at komme ønsket om blødere drikkevand i møde har HOFOR påbegyndt arbejdet med at bygge tre helt nye og topmoderne vandværker. De skal erstatte tre af landets største vandværker, der leverer drikkevand til hovedstadsområdet.

- Der er stor efterspørgsel på blødere vand fra både forbrugere og virksomheder i vores forsyningsområde, så vi vil løbende udrulle denne modernisering på alle vores syv regionale vandværker, siger Erling Fischer, projektchef i HOFOR for vandværker og blødgøring.

På et fælles projektkontor i Rødovre sidder han i samarbejde med førende specialister og arbejder på at få løst det udfordrende projekt bedst muligt.

- Med de nye vandværker vil mere end halvdelen af HOFOR's drikkevandsproduktion være blødgjort. Vi er i gang med en proces, hvor hele vores produktion skal omstilles til de nye standarder, siger han.

Flere fordele ved blødgøring af vandet

Ikke nok med, at vand med højt kalkindhold kan være generende for den enkelte borger, så kan det også være samfundsmæssigt yderst rentabelt med blødere vand i hanerne.

Med blødere vand kan man ifølge HOFOR gøre noget godt for miljøet samtidig, da man eksempelvis kan spare en tredjedel af sæbeforbruget til vask og rengøring samt spare på kemikalier til afkalkning.

Det betyder samtidig, at der - når vandet kommer på renseanlæg - skal bruges færre ressourcer på at fjerne de skadelige stoffer, som stammer fra vaske- og rengøringsmidler, inden spildevandet ledes ud. 

Derudover giver det et lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmtvandsanlæg, når de langsommere kalker til ved brug af blødere vand.

Tilkalkning kan samtidig give vandspil fra løbende toiletter og dryppende haner, som mindskes ved brugen af blødere vand. Ifølge HOFOR kan vandspillet mindskes med 100 kubikmeter om året per toilet, der løber, når blødere vand benyttes.

Pelletmetoden bruges til blødgøring af vand:

HOFOR vil benytte pelletmetoden til blødgøring af hovedstadens drikkevand. Metoden er udviklet i Holland og handler kort fortalt om, at vandet ledes igennem en høj kolonne, hvori vandet tilsættes en base samt sandkorn. Det får kalken til at krystallisere og sætte sig fast på sandkornene. Kalkpillerne vokser sig større og større, indtil de bundfældes og kan fjernes. Til sidst neutraliseres vandet igen med f.eks. CO2.

 

Kilde: Niras

De tre nye vandværker skal placeres ved de nuværende anlæg vest for Ishøj, ved Søndersø og ved Gevninge. Det forventes, at det samlede projekt vil koste mere end en milliard kroner.

- Det er tre af de allerstørste vandværker, der findes i Danmark. Der er ikke bygget så store vandværker i landet de seneste 50 år, så alene anlæggenes størrelser er en udfordring.

- Nu skal vi tilmed indføre en helt ny blødgøringsteknologi efter danske forhold, og her ligger de største udfordringer, siger John Kristensen, der er projektleder på opgaven hos ingeniørvirksomheden NIRAS, der også sidder med på kontoret i Rødovre.

Det nye vandværk ved Søndersø bliver opdelt i to hovedbygninger, som forbindes af en mellembygning. På den måde bliver vandværket oplevet som en helhed. Foto: PLH Arkitekter

De nye anlæg skal erstatte de nuværende vandværkers indmad i form af procesanlæg, men også selve bygningerne vil blive moderniseret. De har alle tre været brugt til produktion i mere end 70 år.

Med på opgaven er også ingeniørvirksomheden Krüger, der allerede nu glæder sig over projektet, der dog først forventes at blive afsluttet i 2024, hvor de tre nye anlæg vil stå klar og komme i drift. 

- Det er virkelig spændende at være med til at udvikle nogle af Danmarks første rigtig store blødgøringsanlæg i et konsortium med en masse kompetente mennesker. Det vil generere en masse ny viden imellem både rådgiverne på opgaven og HOFOR – det ser vi allerede nu, siger Max Toft Pedersen, projektleder hos Krüger.

Hollandske erfaringer inspirerer

De to ingeniørvirksomheder har indledt et samarbejde med det hollandske rådgiverfirma Witteveen + Bos, da de hollandske erfaringer med lignende projekter skal hjælpe herhjemme, da der er tale om komplicerede procesanlæg.

På Brøndbyvester vandværk har man med succes siden 2017 forsøgt sig med den nye teknologi, der nu skal gøre drikkevandet i store dele af hovedstaden blødere.

Men udover at københavnerne får blødere drikkevand med mindre kalk i, så vil moderniseringen af vandværkerne også betyde, at drikkevandet vil få en højere fødevaresikkerhed.

Det sker via nye standarder, hvor vandbehandlingen foregår i helt lukkede kredsløb i stedet for på anlæg med åbne vandoverflader og iltningstrapper som på de gamle anlæg.

Fakta - De tre nye vandværker

Nyt Søndersø Vandværk

  • Ligger ved Værløse
  • Projektperiode: 2014 – 2024
  • Årlig produktion: Op til 13,1 mio. kubikmeter drikkevand
  • Udpumpningskapacitet: Op til 1.875 kubikmeter drikkevand i timen

Nyt Thorsbro Vandværk

  • Ligger ved Taastrup
  • Projektperiode: 2016 – 2022
  • Årlig produktion: Ca. 10,8 mio. kubikmeter drikkevand
  • Udpumpningskapacitet: Mindst 1.545 kubikmeter drikkevand i timen

Nyt Gevninge Vandværk

  • Ligger ved Lejre
  • Projektperiode: 2015 – 2023
  • Årlig produktion: Ca. 8,3 mio. kubikmeter drikkevand
  • Udpumpningskapacitet: Mindst 1.069 kubikmeter drikkevand i timen


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik