Tre måneders pause til opereret FCK-profil

Thomas Delaney kommer ikke i kamp mere i denne sæson for FC København og er tidligst klar om tre måneder.

FC Københavns midtbanespiller Thomas Delaney har spillet sin sidste kamp i denne sæson og må indstille sig på tre måneders pause.
Delaney blev knæskadet i weekendens 3-1-sejr på Lyngby Stadion og er efterfølgende blevet opereret.
- Vi forventer, at Thomas først vil være klar til at træne igen om minimum tre måneder, siger FCK's læge Morten Boesen til klubbens hjemmeside.
Trods den lange pause er midtbanespilleren nogenlunde fortrøstningsfuld.
- Min skade opstod i en forholdsvis harmløs situation, hvor jeg blokerede et skud fra en Lyngby-spiller og fik et vrid i knæet.
- Det er selvfølgelig irriterende at være skadet, men jeg er trods alt også glad for, at det ikke var værre. Nu skal jeg gå med knæet i en skinne i et par uger, inden jeg begynder genoptræningen, forklarer Delaney.
Skaderne er mange hos de danske mestre forud for torsdagens kamp mod Brøndby i Parken.
Kris Stadsgaard er heller ikke klar til Brøndby-kampen, og det samme gør sig gældende for Claudemir, Martin Vingaard, Mathias "Zanka" Jørgensen og Peter Larsson.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik