Foto: TV 2 Lorry

Tre gymnasier kan selv vælge de dygtigste elever

Gymnasier som Sankt Annæ i Valby, Rysensteen på Vesterbro og Aurehøj i Gentofte er profilgymnasier. Så de kan i høj grad selv vælge deres elever.

Mange gymnasier kæmper om at få fingre de allerbedste elever, og det er tre gymnasier, der ligger her i vores område, som suger de allerdygtigste til sig.

De tre gymnasier er Sankt Annæ i Valby, Rysensteen på Vesterbro og Aurehøj i Gentofte. 

Netop de tre gymnasier er det, der hedder profil-gymnasier. Det vil sige, at de i høj grad selv må vælge, hvilke elever de tager ind fra folkeskolen og privatskolerne. De må tage elever ind, som bor langt udenfor gymnasiets nærområde. Dermed kan de håndplukke dem, som de vil have. Det skriver Berlingske.

Profilen på Sankt Annæ og på Aurehøj er "musik" - mens "profilen" på  Rysenteen er "globalt medborgerskab". 

Kritikerne siger, at det giver stor ulighed i gymnasiet  

Men kritikerne mener, at systemet med profilgymnasier giver en stor ulighed i gymnasiet. Blandt andet fordi profilgymnasierne bruger "motiverede ansøgninger" - altså at eleven skriver en personlig ansøgning for at få en plads.

Det baner vejen for, at kun de stærke elever kommer ind - mens de problematiske elever derimod ikke får en plads, fordi de sjældent formår at skrive en personlig ansøgning, der kan give adgang.

Socialdemokraterne og Mattias Tesfaye er klar til at se på ordningen én gang til. 

Læs også Her er regionens mest populære gymnasier

- Vi synes fortsat, at det er en god idé, særligt for hovedstadsområdet, at gymnasier kan have specielle profiler. Men den model, der er blevet skruet sammen nu for profilgymnasier, har vist sig, at have en skæv etnisk og social konsekvens. Og det vil vi gerne gøre op med, siger han.

Den model der er blevet skruet sammen nu for profilgymnasier har vist sig, at have en skæv etnisk og social konsekvens. Og det vil vi gerne gøre op med.

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet, MF

Svært at komme med i klubben af profilgymnasier

Og faktisk er det ualmindelig svært, at ændre på den struktur, der er i dag med profilgymnasier. For umiddelbart kommer der ikke nye og flere gymnasier med ind i den eksklusive klub.

Rektoren på Ørestad Gymnasium på Amager, Allan Kjær Andersen, har flere gange forsøgt, at få sit gymnasium lavet om til et profil-gymnasium. Med en medieprofil. Men uden held. Tre gange har han forsøgt - og tre gange har han fået "nej".

Han håber på, at hans gymnasium efter flere forsøg, nu omsider også får muligheden for at skrive "profil-gymnasium " på visitkortet.

Læs også Privatgymnasier bløder efter tyrkisk "terrorliste"

Nye regler på vej fra Christiansborg

For politikerne på Christiansborg skal nemlig i år aftale nye regler for, hvordan man fordeler eleverne ude på gymnasierne. Og ambitionen er, at finde nye løsninger. Blandt andet, så man kan gøre op med den meget skæve fordeling, der er, når det kommer til elever, der har anden etnisk baggrund end dansk.

På et gymnasium som Ørestad Gymnasium har godt en tredjedel af eleverne anden etnisk baggrund end dansk. Mens Sankt Annæ og Rysensteen stort set ikke har nogen.  

Kraftig vækst i antallet af elever med anden etnisk baggrund 

Rektoren på Ørestad Gymnasium mener, at der er et problem. Og han har som sagt selv ansøgt om, at hans gymnasium også kan blive et profilgymnasium. Så han i højere grad selv kan vælge sine elever. For at få en bedre blanding.

 - På Ørestad er vi i høj grad blevet påvirket af de seneste års stramning af optagelsesreglerne, hvor det er afstanden til skolen, der er afgørende for, hvem vi må optage. For os har reglerne betydet, at vi har oplevet en meget kraftig vækst i antallet af elever med anden etnisk herkomst end dansk. Elever der kommer fra Sundby og Urbanplanen, siger han. 

Og rektoren satser nu på, at der er nye muligheder for at få status som profilgymnasium. Nu hvor der går nye forhandlinger i gang på Christiansborg.

Læs også Gymnasieelever: Alt for let at narre ny snydekontrol

- Med vores ansøgning om at blive profilgymnasium ønskede vi at få mulighed for at optage elever, der bor udenfor vores nærområde. Men som synes, at vi har en spændende profil.

Det, som er virkningen af det, er, at vi får en forstærket tendens til at få hvide gymnasier på den ene side og sorte gymnasier på den anden. Altså vi får ghetto-gymnasier. 

Allan Kjær Andersen, Rektor, Ørestad Gymnasium  

Tallene viser, at udviklingen på netop Ørestad Gymnasium er gået meget hurtig. Tilbage i 2005 var det kun 15 procent af eleverne, der havde anden etnisk baggrund end dansk.

I dag her 12 år senere er det hele 36 procent af eleverne,  som har anden etnisk baggrund. Derfor mener rektoren, at der skal ske noget. Så man undgår, at få de meget opdelte gymnasier.

- Det, der er problemet, er, at vi både har et afstandskriterium, for optagelse i gymnasiet, og så at der er nogle gymnasier, der får lov til at have en profil. Det som er virkningen af det er, at vi får en forstærket tendens til at få, på den ene side hvide gymnasier, og på den anden sorte gymnasier. Altså vi får ghetto-gymnasier. Og det synes jeg er uhensigtsmæssigt, siger han.

Berlingske skriver, at de tre gymnasier, der i dag er profilgymnasier, altså Rysensteen, Sankt Annæ og Aurehøj mest henter deres elever blandt bedrestillede familier i det storkøbenhavnske område.