Tre fængslet for røveri og frihedsberøvelse i Brøndby

En yngre kvinde og to mænd er varetægtsfængslet for et groft røveri i Brøndby. Offeret blev skåret i kinden.

En kvinde og to mænd på henholdsvis 19, 39 og 30 år er varetægtsfængslet i to uger for et groft og voldeligt røveri mod en 40-årig mand fra Brøndby, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Røveriet skete 3. maj, og den 40-årige anmeldte røveriet dagen efter. Han forklarede til politiet, at to bekendte - en kvinde på 19 år og en mand på 39 år i mere end to timer var trængt ind på hans bopæl i Tranehaven.

- Her truede, slog og skar de ham i kinden med en foldekniv og røvede blandt andet medicin, dvd-afspiller, mobiltelefon, tøj og cigaretter, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Truet til at hæve kontanter

Så tvang de ham ned i en bil, hvor den 30-årige og en anden person ventede og kørte hen til en nærliggende hæveautomat, hvor de truede ham til at hæve kontanter.

De tre personer blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Glostrup Ret og varetægtsfængslet i 14 dage for at have røvet, udøvet vold mod, truet og frihedsberøvet den 40-årig mand.

De tre personer blev anholdt ved middagstid 27. maj af Syd- og Sønderjyllands Politi i Tønder. Hvidovre Lokalpoliti efterforsker nu sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik