Tre bær til Lauritzen

Svend Aage Lauritzen kan godt lide jordbær. Så han blev særdeles skuffet, da han i sidste uge i forbindelse med den kommunale madordning modtog bare tre jordbær som dessert, skriver DAGBLADET Roskilde.

Svend Aage Lauritzen kan godt lide jordbær. Så han blev
særdeles skuffet, da han i sidste uge i forbindelse med den
kommunale madordning modtog bare tre jordbær som dessert,
skriver DAGBLADET Roskilde.
Pensionister tilknyttet den kommunale madordning vælger selv
ud fra en forudbestemt menu, hvad de vil have at spise. Og i den
forbindelse skal de blandt andet beslutte, om de vil have
dessert/forret. Det ville Svend Aage Lauritzen gerne 1. juli, så
det fik han - i skikkelse af tre jordbær i en lufttæt
plastbeholder.
Svend Aage Lauritzen betalte 9,50 kroner for de tre jordbær,
som han derhjemme inklusiv emballagen vejede og kunne konstatere
nåede op på 106 gram. Det, synes han simpelthen, er for dyrt.
- Det er en flabethed, siger Svend Aage Lauritzen.
Formanden for Roskilde Kommunes socialudvalg, Jakob Bojsen
(S), vil dog ikke gå ind i sagen. Han kan han godt se, at det
ikke virker af meget at få tre bær - men samtidig synes han, at
det er billigt med dessert til 9,50 kroner. Umiddelbart synes
han dog, at fem-syv bær for omkring 15 kroner havde været mere
passende. Ifølge Jakob Bojsen er det første gang i hans tid som
formand, at han har hørt om sådan en klage. Han opfordrer derfor
Svend Aage Lauritzen til at henvende sig til klagerådet, der i
givet fald vil kunne se nærmere på sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik