Tre-årig dreng genoplivet ved Furesøen

Stor ros og anerkendelse til en gruppe nordsjællandske livreddere efter næsten-drukneulykke ved Furesøen. En treårig dreng var onsdag eftermiddag faretruende tæt på at drukne i Furesøen.

Heldigvis var en gruppe livreddere på pletten og genoplivede det lille barn. Det oplyser Nordsjællands politi.

- Livredderne lavede et anerkendelsesværdigt godt arbejde derude og gjorde virkeligt en forskel. Det er jeg slet ikke i tvivl om, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad til Ritzau.

- Jeg håber, at de får den anerkendelse, som de fortjener, tilføjer han.
Ulykken fandt sted ved 14.30-tiden syd for Furesøbadet i Værløse, hvor den treårige dreng af ukendte årsager var faldet i søen. Han blev senere fundet livløs i vandet, hvorefter livredderne blev alarmeret.

- De begyndte at give hjertemassage og genoplivning på stedet, fortæller Michael Olsen, som er daglig leder af Furesøbadet til ekstrabladet.dk.

Efter ulykken kom der hurtigt en ambulance og akutlæge til stedet.

- Lægen rettede en stor tak til livredderne. De gjorde et rigtigt godt arbejde, siger Michael Olsen.

Drengen blev efterfølgende hastet til Rigshospitalets traumecenter med politieskorte, og hans tilstand er endnu ukendt.

- Intet nyt er godt nyt. Den sidste melding, som vi har fået, er, at han trækker vejret og har puls, fortæller Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik