Tre anholdt efter Muhammed-demo

Politiet mødte talstærkt op til kontroversiel demonstration på Axeltorv i København. Den forløb dog ret roligt.

Tre personer er anholdt efter en kontroversiel demonstration på Axeltorv i København lørdag eftermiddag.

Ved demonstrationen fremviste partiet Stop Islamiseringen af Danmark en af de satiriske Muhammed-tegninger, der i 2005 startede den såkaldte Muhammed-krise.

Som en del af demonstrationen måtte dem, der ville se tegningen, stikke hovedet ind i et gult telt, hvorpå der var påklistret et advarselsskilt.

To personer blev anholdt for at komme for tæt på demonstrationen, selv om de havde fået instrukser om at holde afstand, mens en tredje blev anholdt for støjende adfærd.

- Dagens demonstration er forløbet meget stille og roligt. Der var ingen optaktsproblemer, og der har ikke været noget efterspil, siger vicepolitikommissær Rasmus Skovsgaard til TV 2 Lorry.

Københavns Politi var ellers forberedt på ballade i forbindelse med demonstrationen. Tidligere i dag sagde Rasmus Skovsgaard følgende til TV 2 Lorry.

- Jeg vil selvfølgelig ikke røbe, præcis hvor mange betjente, vi har afsat til opgaven, men der er politi til stede, så den lovligt anmeldte demonstration kan få lov at finde sted. Vi har altid øjne og ører ude i forskellige miljøer op til sådan en demonstration.

Demonstrationen fandt sted i tidsrummet mellem 13 og 15.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik