Tre anholdt efter knivslagsmål i København

Københavns politi forventer at stille tre anholdte for en dommer efter et natligt slagsmål.

Københavns Politi har anholdt tre mænd i forbindelse med et gadeslagsmål natten til søndag. Det oplyser politiets centrale efterforskningsleder Søren Hansen.

- De er anholdt i forbindelse med noget gadeuorden på Frederiksborggade, hvor en gruppe udlændinge var kommet op at slås med både knive og køller, fortæller Søren Hansen.
Det drejer sig om tre mænd i alderen 34-45 år, og politiet overvejer nu, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Episoden fandt sted omkring klokken halv fire søndag morgen, og en person blev ifølge politiet skåret i armen med en kniv i forbindelse med tumulten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik