Her mødes folk foran Krudttønden ved etårsdagen for terrorangrebet. D. 14. februar 2018 er det tre år siden, det skete. Foto: Claus Bech - Ritzau Scanpix

Tre år siden terroren ramte: Skuddene, der ændrede hovedstaden

D. 14. februar er treårsdagen for terrorangrebet på Krudttønden i København. Et angreb, som i den grad har sat sine spor i hovedstadsområdet.

I dag er det tre år siden, at terror for alvor forvandlede sig fra en lurende frygt, som vi hører om i udlandet, til to uhyggelige begivenheder i vores egne gader.

Den første endda ved højlys dag en lørdag eftermiddag.

I den anledning genopridser vi hele forløbet fra de første skud til nutidens øgede bevogtning. 

Februar 2015

Et debatmøde under overskriften 'Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed' er i gang på Krudttønden, blandt andet med deltagelse af den svenske kunsthistoriker og muhammedtegner Lars Vilks.

Det afbrydes brat, da 22-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein krydser Østre Fælled Torv, hvor han tidligere har smidt en sportstaske med et stort M/95 maskingevær, og går målrettet med den mod bygningen.

Læs også Omar - Terroristen

Kort efter åbner han ild mod foyeren, hvor flere livvagter, betjente og barpersonale opholder sig.

Under angrebet dræber han den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard og sårer fire politifolk. 

 Politiet leder efter spor ved Krudttønden efter terrorangrebet Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Læs også Finn Nørgaard – Det første offer

Attentatmanden flygter fra Krudttønden og herefter indledes en regulær menneskejagt.

Han når dog at slå til igen.

Efter midnat skyder han ved synagogen i Krystalgade, hvor et selskab er i gang med at fejre 12-årige Hannahs bat mitzvah, der kan sammenlignes med den kristne konfirmation.

Omar el-Hussein når dog aldrig ind til selskabet, men skyder og dræber den 37-årige vagt Dan Uzan og sårer to betjente.

Læs også Dan Uzan – Det andet offer

Blomsterhav foran den jødiske synagoge d. 16. februar 2015.  Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Tidligt søndag morgen bliver han dog selv dræbt af Politiets Aktionsstyrke foran Svanevej 1 i Københavns Nordvestkvarter.

Her kan du se et overblik over hele forløbet:

02:00

Sorg og vrede prægede stemningen i byen to dage efter terrorangrebet - men også bud på, hvordan lignende angreb forebygges fremover. 

Luk video

Efterspillet

Selvom gerningsmanden bliver dræbt, er terrorangrebet dog ikke uden et retsligt efterspil:

00:41 Luk video

I foråret 2016 begynder terrorretssagen, hvor fire mænd i alderen 21 – 32 år står tiltalt for medvirken til terrorisme.

De blev dog frifundet for anklagen i september 2016.

Læs også Nu begynder terror-retssagen

Efterspillet ude i samfundet er mindst lige så stort.

Bevogtning er i højere grad blevet en del af gadebilledet, særligt i København. Det gælder blandt andet ved de jødiske institutioner, den israelske ambassade, den jødiske Carolineskolen og det jødiske museum.

Vi har tidligere beskrevet, at også en synagoge i Hornbæk er blevet bevogtet.

Læs også Terrorfrygt koster: Politi beskytter lille jødisk menighed

De mange bevogtningsopgaver har taget hårdt på politiet blandt andet i form af massivt overarbejde.

I august 2016 viste en sammentælling, at landets betjente havde oparbejdet hele 1.030.415 timers overarbejde. 

De mange ressourcer til bevogtning har også skabt kritik af, at politiet har måttet nedprioritere andre vigtige opgaver - blandt andet hashhandlen på Christiania: 

06:46

Trafiksyndere og hashhandlere får fremover lettere spil i Hovedstaden - sådan lød advarslen fra Københavns Politiforening, der i marts 2016 meldte sig i rækken af kritikere.

Luk video

I september sidste år blev der indsat soldater til at bevogte den jødiske synagoge for at aflaste betjente, foreløbigt frem til marts.

I et forsøg på at komme overarbejdspuklen til livs, besluttede Rigspolitiet i november sidste år at udbetale de mange afspadseringstimer, som udover terrortruslen også skyldtes bandesituationen og flygtningestrømme.

Februar 2018

I dag markeres treårsdagen blandt andet på Christiansborg, hvor Finn Nørgaard Prisen 2018 bliver uddelt.

Blandt deltagerne til uddelingen er den franske ambassadør i Danmark, François Zimeray, der selv er overlevende fra Krudttønden samt pårørende til de to omkomne ofre for skyderierne.

Prisen går til initiativer, der skaber forståelse og dialog og på den måde kan forebygge konflikter som den, der kostede Finn Nørgaard livet - særligt med fokus på udsatte børn og unge.

Bag prisen står Finn Nørgaard Foreningen, som er dannet af den dræbtes familie og venner kort efter angrebet. 

Læs også Finn Nørgaards ven på årsdag: Sorgen slipper aldrig