Travle tyve går efter værktøj: Ti indbrud på en nat

En bølge af indbrud har ramt Egedal og Frederikssund. Tyvene bryder ind i varebiler og stjæler dyrt værktøj.

Flere håndværkere i Egedal og Frederikssund har i denne uge fået en ærgerlig overraskelse, når de er kommet ud til deres varebiler. Tyve bryder ind i bilerne og stjæler det dyre værktøj. Det skriver Lokalavisen Frederikssund. 

- Alene natten til torsdag skete der 10 indbrud i de to kommuner, fortæller Michael Gaml fra Nordsjællands Politi. 

Indbrudene sker ofte mellem midnat og klokken syv om morgenen, og selvom der er patruljer på gaden, så er det svært at fange tyveknægtene. 

Politiet opfordrer håndværkerne til at holde ekstra godt øje med deres biler. 

- Det larmer jo en del, når man bryder ind i sådan en varevogn, så man skal lytte efter og ringe efter politiet, så vi kan komme hurtigt til og fange tyvene, siger Michael Gaml til TV 2 Lorry. 

Han råder håndværkerne til at fjerne det dyreste værktøj fra bilerne, så tyvene ikke slipper afsted med de mest værdifulde ting. 

Det er ikke første gang, politiet oplever en bølge af den slags tyverier. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik