Travl uge for livredderne

Livreddderne måtte i åbningsugen 200 gange i vandet på grund af farlige situationer.

Der har været nok at se til for Trygfondens livreddere i den første uge, hvor de har indtaget fondens 36 livreddertårne. 

Knapt 200 gange har de været en tur i vandet, fordi badende er havnet i farlige situationer.

Særlig farligt blev det i weekenden, hvor en fire-årig pige hoppede i Havnebadet på Islands Brygge i København. For vandet i børnebassinnet var så dybt, at hun ikke kunne bunde, og forældrene var ikke i nærheden.

Heldigvis blev pigen opdaget af  en livredder, som fik hende reddet  uskadt i land. Hun - og hendes forældre - slap med forskrækkelsen.

Episoden får Anders Myrhøj fra TrygFonden Kystlivredning til at opfordre forældre til hele tiden at holde øje med deres børn, for selv et øjebliks uopmærksomhed kan få fatale følger.

København: 1 livreddende aktion, 60 førstehjælpsaktioner, 96 forebyggende aktioner, 2.151 oplysende indsatser

  • Bellevue: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 95 oplysende indsatser
  • Charlottenlund: 0 livreddende aktioner, 10 førstehjælpsaktioner, 3 forebyggende aktioner og 109 oplysende indsatser
  • Islands Brygge: 1 livreddende aktion, 28 førstehjælpsaktioner, 65 forebyggende aktioner og 498 oplysende indsatser
  • Fisketorvet: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 194 oplysende indsatser
  • Sluseholmen: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 388 oplysende indsatser
  • Vallensbæk: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 7 forebyggende aktioner og 193 oplysende indsatser
  • Brøndby: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 372 oplysende indsatser
  • Ishøj: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 2 forebyggende aktioner og 105 oplysende indsatser
  • Hundige: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 3 forebyggende aktioner og 197 oplysende indsatser 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik