Transportminister Ole Birk Olesen er villig til at drøfte situationen med forligskredsen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix

Transportministeren åben for forhandling

Transportminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, er åben for at drøfte det omdiskuterede stop for elektroniske trafiktavler med forligskredsen.

Dagen igennem har det fået voldsom kritik fra flere forskellige parter, at Vejdirektoratet fra i morgen af slukker for de elektroniske lystavler på motorvejen i hovedstadsområdet.

Hvis medlemmer af forligskredsen nu ønsker sagen drøftet i kredsen, vil vi naturligvis gøre det.

Ole Birk Olesen, Transportminister, Liberal Alliance

På Christiansborg har Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten allerede kritiseret den manglende handling fra transportministeren, og nu svarer han endelig på kritikken.

- Den midlertidige finansiering er udløbet, og forligskredsen er i god tid blevet orienteret om den forestående tilpasning af Vejdirektoratets samlede ITS-portefølje, siger transportminister Ole Birk Olesen til TV 2 Lorry, Liberal Alliance og henviser til Vejdirektoratets Intelligente Transport Systemer.

Læs også Politisk pres på ministeren: Find pengene!

Ministeren har fået kritik for ikke at tage initiativ til at få stoppet beslutningen om, at trafiktavlerne slukkes. Årsagen til at de skal slukkes og senere fjernes er, at de er finansieret fra en midlertidig økonomisk pulje, der nu er opbrugt.

Jeg hæfter mig ved, at Vejdirektoratet beholder tavler ved udvalgte broer og tunneller, hvor tavlerne er af særligt væsentlig betydning.

Ole Birk Olesen, Transportminister, Liberal Alliance

- Hvis medlemmer af forligskredsen nu ønsker sagen drøftet i kredsen, vil vi naturligvis gøre det, siger han.

Ministeren frygter dog ikke i lige så høj grad for konsekvenserne af beslutningen, som Vejdirektoratet, FDM og Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, Enhedslisten, har gjort det i løbet af dagen.

- Som alle andre statslige institutioner skal Vejdirektoratet også passe på pengene og må derfor prioritere. Det er det, Vejdirektoratet har gjort i denne sammenhæng. Jeg hæfter mig ved, at Vejdirektoratet beholder tavler ved udvalgte broer og tunneller, hvor tavlerne er af særligt væsentlig betydning, siger han.

Læs også Elektroniske lystavler fjernes - FDM ryster på hovedet

Hvornår forligskredsen vil d røfte, om man kan finde de 30 millioner kroner årligt, som de elektroniske trafiktavler koster, er endnu uvist, men ifølge flere partiet på Christiansborg skal det ske så snart som muligt. Fra i morgen onsdag slukker Vejdirektoratet nemlig for de første lystavler, så trafikanterne må finde andre måder at få trafikinformation på.