Bounce kommer til København i foråret 2018 Foto: Pressefoto

Trampoliner, frit fald og parkour: Her åbner kæmpe adrenalinpark

Shoppingcentret Fields i Ørestad på Amager åbner gigantisk indendørs-park med trampoliner og parkour i 2018.

I Fields skal du ikke bare shoppe.

Sådan synes mantraet at lyde i shoppingcentret på Amager, som også vil være en oplevelsesdestination for familier. Og netop derfor sker der ting og sager på 2. plan i centret i foråret 2018.

Her åbner Fields endnu en oplevelsesattraktion, når den autralske adrenalingigant Bounce rykker ind med en indendørs-park på svimlende 3700 kvadratmeter.

- Vi er stolte af, at Bounce har valgt at placere ders første danske adrenalinpark i Fields. De er internationalt kendt for deres høje innovations- og kvalitetsniveau på oplevelsesområdet, siger Thomas Thomsen, der er Shopping Center Manager i Fields, i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Sammen med biograf- og restaurantområdet og vores mange butikker, styRker Bounce vores profil som et oplevelsessted af højeste klasse. 

Læs også Juhuu: Danmarks største trampolinpark er åbnet

Trampolin-, parkour og fritfalds-mekka

Ifølge Fields vil der både blive store trampolin-områder, trampolin-ninjabaner, en udfordrende parkour- og free run bane.

Desuden kan man også prøve kræfter med frit fald fra højderne, når der bliver nervepirrende udspringspost til et skumbassin.

I adrenalinparken bliver der en såkaldt "free jump arena", som består af 50 sammenkoblede trampoliner og flere forskellige bløde forhindringer.

Kommer man med sine venner, kan man prøve kræfter med høvdingebold i en særlig trampolin-variation. 

Læs også 8 centimeter: Mini-trampolin ikke mini nok

Australske adrenalinjægere udvider teritorium

Bounce-kæden er et australsk koncept, som på kort tid har åbnet tre parker i de svenske byer Stockholm, Malmö og Göteborg.

Trampolinparken i Fields bliver den første danske af sin art, men firmaet planlægger at have mellem 10 og 20 parker i skandinavien i løbet af en femårig periode.

Læs også Kæmpe ombygning af Fisketorvet: Skal passe til omgivelserne

- Der bygges flere og flere indkøbscentre og handelssteder i Norden, og konkurrencen om kunderne vokser. Bounce Scandinavia arbejder tæt sammen med ejendomsejere for at styrke dem i konkurrencen om kunderne med vores internationale koncept, siger Daniel Dersén, der er direktør for Bounce Scandinavia, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Fields, som er kendt for at kombinere shopping, oplevelser og restauranttilbud under et tag, siger Daniel Dersén, CEO for Bounce Scandinavia. 

00:21

Tidligere i år åbnede Xjump i Skovlunde. 

Luk video