Trafikulykke lukker motorvej ved Kastrup

Øresundsmotorvejen blev spærret på grund af en trafikulykke, hvor en 32-årig kvinde er kommet svært til skade.

En 32-årig kvinde er hårdt kvæstet, efter hun kort før klokken to natten til mandag kørte ind i et vejarbejde ved afkørsel 19 på Øresundsmotorvejen ved Kastrup.

Motorvejen blev spærret i retningen Sverige og Københavns Lufthavn på grund af ulykken. Tidligt mandag morgen var der dog igen fri bane.

- Hun påkører det skiltemateriel, der er opsat derude og bliver svært tilskadekommen og fastklemt i bilen, siger vagtchef ved Københavns Politi Flemming Kim.

Den 32-årig kvinde er bragt til Rigshospitalets Traumecenter.

- Kort efter forsøger en anden bil at undvige den første forulykkede bil, og nummer to bil forulykker ligeledes. Dog ikke med lige så store kvæstelser, fortæller vagtchefen.

Den anden bilist er en 22-årig kvinde, der er indlagt på Hvidovre Hospital med sine kvæstelser.

Derfor afventer politiet en kranvogn, der kan rydde op.

Blandt andet en skiltevogn blev fuldstændig splittet ad og spærrede motorvejen.

- Vi forsøger at gøre det så hurtigt som muligt, så der kan blive åbent igen til myldretidstrafikken, siger vagtchef Flemming Kim.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik