Alvorligt trafikuheld med fire køretøjer spærrede Amagermotorvejen

Torsdag aften er der spærret på Amagermotorvejen i retning mod vest som følge af et trafikuheld.

OPDATERING: Tre personer blev efter uheldet efterfølgende kørt til hospitalet med lettere, ikke alvorlige kvæstelser. Den inderste vognbane vil være spærret et godt stykke op ad fredagen på grund af uheldet, oplyser vagtchefen.

Oprindelig artikel:

Der er spærret i vestlig retning på Amagermotorvejen mellem Kalvebodbroerne og Avedøre Holme torsdag aften som følge af en alvorlig færdselsulykke med flere køretøjer involveret.

Det oplyser Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Hovedstadens Beredskab samt Vejdirektoratet sent torsdag aften på Twitter.

- Grundet alvorligt færdselsuheld på Amagermotorvejen ved Kalvebodbroerne i vestgående retning er motorvejen pt. spærret i denne retning. Ukendt tidshorisont. Trafik omledes ved afkørsel 20. Find alternative ruter og giv plads til udrykningskørsel i nødspor, skriver Københavns Politi.

Fire køretøjer impliceret - spærret flere timer endnu

Hovedstadens Beredskab oplyser kort før klokken 23, at en varevogn er blevet påkørt af en tankvogn, og der er muligvis fastklemte.

- Alvorligt færdselsuheld med fire køretøjer impliceret, heraf en lastbil og en tankvogn. En større bjærgningsopgave forestår forvent vejen er spærret 2-4 timer endnu, skriver beredskabet på Twitter.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at motorvejen er helt spærret ved Kalvebodbroen på Københavns-siden.

Ifølge Vejdirektoratets trafikinformationsside er der opstået en større kø bag uheldet.

- Politiet har ingen tidshorisont, skriver Vejdirektoratet.

Trafikuheldet er sket midt på højbroen ifølge Hovedstadens Beredskab.

Fotos fra stedet tyder på, at en tankbil med vogntog har påkørt en afspærring og liftvogn, hvorefter den har ramt autoværnet.

 
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik