Foto: Shell

Foto: Shell

1 af 2

Trafikkaos: Politiet stopper billig benzin-fest

Hvem vil ikke gerne tanke benzin til 1981-priser? Det ville rigtig mange åbenbart. Så mange at politiet til sidst, var nødt til at gribe ind og stoppe købene af de billig dråber.

Shell på Roskildevej i Brøndby ville også være med til at markere Black Friday.

Derfor satte tankstationen priserne ned til mellem kl. 15 og 20.

Dermed koster en liter diesel eller benzin kun 4,99 kr./literen.Og det skabte stor kødannelse ved Shells servicestation på Roskildevej 453.

Københavns Vestegns Politi meldte om massive køer i begge retning på Roskildevej, der er hovedvejen igennem Brøndby og hele vestegenen.

I første omgang sendte politiet fire patruljebiler, der skulle forsøge at afhjælpe de trafikale problem, men det viste sig at være umuligt.

Derfor valgte de at lukke pris-festen.

- Vi går ind og beder dem om at trække tilbuddet ned. Tilbuddet afstedkom en trafik, der slet ikke er berettiget. Folk kørte mod ensretningen og alt muligt. Det var for at afbøde den fare, at vi påbød Shell, at det her går ikke, siger vagtchef Holm til Ekstra Bladet.

- Når der ikke er mere styring på fra Shells side, og når man ikke har gjort sig den ulejlighed at orientere myndigheder om det, så var vores vurdering, at vi var nødt til at stoppe tilbuddet, tilføjer han til avisen.

Kl. 17.56 meddelte politiet via Twitter, at Shell nu havde normaliseret benzinpriserne.