Trafikformand bakker op om ny motorvejsrampe

Formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), bakker op om, at der skal etableres et nyt tilslutningsanlæg til Holbækmotorvejen ved Vindingevej i Roskilde, så den tunge trafik til og fra områdets grusgrave kommer uden om selve byen, skriver DAGBLADET Roskilde.

Men han
slår samtidig fast, at det er Roskilde Kommune, der skal tage
det første skridt, hvis det forslag, som brancheorganisationen
Dansk Byggeri og 14 lokale grundejerforeninger er kommet med,
skal føres ud i livet.- Roskilde Kommune må gøre sig klart, om
det er den bedste løsning, og så må vi se, om der er et flertal
i Folketinget for det. Det er den rækkefølge, tingene skal
foregå i. Det kan alle andre borgmestre finde ud af, og mon ikke
også Roskildes borgmester kan, siger Flemming Damgaard
Larsen.Men det har Roskilde Kommunes borgmester, Poul Lindor
Nielsen (S), ikke umiddelbart tænkt sig.- Jeg har sagt til
repræsentanterne fra Dansk Byggeri og grundejerforeningerne, at
de må skaffe et flertal i Folketinget for deres forslag. Når de
har det, vil jeg tage sagen op i byrådet, siger Poul Lindor
Nielsen.DAGBLADET beskrev i sidste uge, hvordan de 14
grundejerforeninger i Roskilde og Dansk Byggeri vil have et helt
nyt tilslutningsanlæg til Holbækmotorvejen ved Vindingevej i
Roskilde. Forslaget betyder, at biltrafikken helt skal væk fra
dele af den nuværende Vindingevej, som i stedet skal omlægges
til cykelsti.I stedet skal hele rampeanlægget, der hvor det i
dag er muligt at komme på Holbækmotorvejen i vestlig retning,
udbygges, så det bliver muligt for lastbilerne fra grusgravene
at komme af og på motorvejen i retning mod København. De 14
grundejerforeninger vil have trafikken lagt om for at få de
omkring 200 lastbiler, som dagligt kører til og fra grusgravene,
ud af byen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik