Trafik, trafik, trafik: Her er Pinds efterfølgers mærkesager

Venstrepolitikeren Martin Geertsen lover, at han arbejder konkret for at mindske den trafikale trængsel i hovedstaden.

Det kom ikke som en overraskelse for Martin Geertsen fra Venstre, at hans partifælle Søren Pind - der var uddannelses- og forskningsminister - nu træder tilbage.

Det var han allerede orienteret om. 

Valget om at erstatte Søren Pind med netop Martin Geertsen synes da også ganske nærliggende. 

De to politikere har kendt hinanden i mange år - både privat og arbejdsmæssigt.

De har deltaget i familiefødselsdage og bryllupper sammen. 

Og så har deres veje krydset både i Folketinget og i Københavns Borgerrepræsentation, hvor Geertsen endda var kampagneleder for Søren Pind tilbage i 1993. 

Vil overtage Søren Pinds Københavner-fokus

Søren Pind har i de seneste måneder særligt haft fokus på København og forsøgt at profilere Venstre som et hovedstadsparti. 

Formanden for Venstres såkaldte 'storbyudvalg' har blandt andet buldret mod - hvad, han mener, er - hovedstadens lave vandtryk. Og så har han netop foreslået, at man opdeler København i en række mindre kommuner med selvstændig skatteudskrivning.

Martin Geertsen vil ligesom Søren Pind gerne sætte tyk streg under, at han er hovedstadens ambassadør. 

Han forklarer endda TV 2 Lorry, at hans politiske arbejdsliv er drevet af - ikke bare den liberale sag - men at sætte hovedstaden på dagsordenen.

Fokus er dog ikke på badebruser og kommunegrænser, men på trafik og miljø, forklarer han. 

- Jeg har ikke nogen ambitioner om at fylde Sørens sko ud. Jeg har mine egne sko, siger han til TV 2 Lorry. 

Her er Geertsens mærkesager

I marts kom Martin Geertsen med ti konkrete idéer, der skulle inspirere Folketinget til at gøre mere for København - heriblandt flere investeringer i den kollektive trafik. Og han står gerne på mål for dem nu, hvor han selv skal sidde på Borgen.

Nu sidder du jo selv, hvor du kan gøre noget ved det. Hvor kommer du til at tage fat?

- Jeg kommer til at tage fat der, hvor det handler om at få bekæmpet trængslen i hovedstaden. Men der er også andre udfordringer. 

- Der mangler udenlandsk arbejdskræft, hvis virksomhederne skal blive her i landet og i hovedstaden. Jeg synes, der er behov for at gøre noget for innovation og iværksætteri. I hovedstaden er vi drøngode til det her med iværksætterg og innovation, men vi skal forbedre rammevilkårene. 

- Og så lider vi også af luftforurening her i hovedstaden. Derfor vil vi gøre noget på miljøområdet.

Hvor mener du sådan helt konkret, at der skal ske noget i forhold til trængslen her i hovedstadsområdet?

Hvis man tænker stort, så er der behov for en havnetunnel. Der er behov for investering i mere metro. Mere letbane. Og hvis vi går lidt nordligere her i regionen, så er det en udbygning af Frederikssundmotorvejen og af den såkaldte Hillerødmotorvejen. Og så skal der styr på driften af Kystbanen.

På TV 2 Lorry er vi spændte på, hvad der kommer til at ske. 

Geertsens ti KØBENHAVNER-GODBIDDER

Begrænsning af den kommunale udligning
Renere luft
En havnetunnel - hurtigere
Mere metro
Mere letbane
Skærpede regler for P-afgifter
Strategier for turisme og oplevelsesøkonomi
Flere ungdomsboliger
Lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft
Intelligent udflytning af arbejdspladser

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik