Trafik: Smattet føre over hele regionen

Efter snefaldet i dag er vejenes temperatur nu over frysepunktet. Det narrer bilisterne, der glemmer at vejene stadig er fedtede. Det giver fare for at bilen skrider ud.

Både på Hillerød motorvejen og på Helsingør motorvejen var der i formiddags en del uheld. Flere bilister havde åbenbart taget fejl af vejenes tilstand og skred ud.

- Der har været god plads på motorvejene i dag og når der så er ryddet og saltet, kan det være bilisterne glemmer at føret stadig er fedtet og at bilen reagerer anderledes end den plejer, siger Khuran Shahzad, vagthavende hos Vejdirektoratet til TV 2 Lorry.

Vejdirektoratet melder om vejtemperaturer over frysepunktet - på nær omkring Græsted.

Men man skal alligevel køre efter forholdene. Det viser uheldene fra i formiddags.

- Måske er der også nogle der har de forkerte dæk på, så kan det gå galt, siger Khuran Shahzad.

Der er varsel om rimtåge og lokale snebyger i aften og nattetimerne og derfor skal bilister stadig passe på og køre med omtanke.

Når temperaturerne ligger og svinger lige omkring frysepunktet er vejene spejlglatte.

På Twitter skriver Københavns Politi, at de har aflyst alle køreprøver resten af dagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik