Trafik-selskaber skal samles

Passagerer, der benytter kollektiv trafik i hovedstadsområdet, skal have en ensartet service og langt bedre trafikinformationer end i dag, uanset om de pendler frem og tilbage i busser, S-tog eller metro, det skriver Berlingske Tidende onsdag.

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) overvejer derfor at oprette et fælles driftselskab for trafikselskaberne DSB S-tog, Movia og Metroselskabet, erfarer Berlingske Tidende.

Et politisk flertal på Christiansborg støtter tanken. Det har nemlig længe været en torn i øjet på politikerne, at trafikselskaberne i hovedstadsområdet modarbejder hinanden og konkurrerer om at kapre passagerer fra hinanden i stedet for at kæmpe i fællesskab for den samlede kollektive transport.

»Venstre har opfordret ministeren til at skele meget til den model, man har i München, hvor busser, tog og metro er samlet under én hat og spiller sammen til gavn for passagererne. Og vi er nødt til at få en bedre sammenhæng i den kollektive trafik i hovedstadsområdet,« siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

     


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik