Træ-spisende svampe skaber nyt liv i dødt træ

Døde træer bliver levende, når forskellige svampe og insekter indtager dem. Særligt i Dyrehaven er der meget liv, fordi der er mange store døde træer.

Det er forskellige svampe, der sætter sig og spiser de døde træer. Og det bringer nyt liv til de ellers afdøde stammer. For svampene gør de døde træer til levesteder for et væld af andre arter. Det kommer frem i denne uges Naturen Nu med naturformidler Philip Hahn-Petersen, som har lektor fra Statens Naturhistoriske Museum Jacob Heilmann-Clausen med i skoven.

”Selvom træerne er døde, er de næsten mere levende end da de var i live,” siger Jacob Heilmann-Clausen.

De forskellige arter af svampe lever under forskellige forhold. Svampen Netåret Skærmhat og Randbæltet Hjelmhat er nogle af dem, man ofte kan finde på store væltede stammer, der er fugtige og godt rådne. Men også de mere sjældne svampe, som Løv-tjæreporesvamp og Labyrint-kødporesvamp, kan vokse her.

”Disse sjældne svampe lever kun i de fineste og ældste skove i Europa, hvor Dyrehaven er blandt, fordi det er et af de steder i Danmark, der er flest døde træer, som giver plads til svampe og insekter, ” fortæller Jacob Heilmann-Clausen i videodagbogen fra Naturen Nu som kan ses øverst i denne artikel.

Mange svampearter kan kun opleves i efteråret. Svampene lever nemlig hovedsageligt en skjult tilværelse inde i træet, men om efteråret er det fugtigt og stadigt rimeligt lunt. Det skaber ideelle betingelser for at svampene kan formere sig. Og så vokser deres frugtlegemer frem. Det er denne del af svampene, vi kan se.

Selvom mange svampearter først er synlige når træet er dødt, er de allerede tilstede i det levende træ. De vokser, så snart der er dødt træ at nedbryde. Og på grund af svampene bliver det døde træ også hjemsted for insekter, som spiser af svampene og det træ de opløser.

Inden for de seneste 20 år er det blevet lettere at opleve nogle arter af træ-ædende svampe i Danmark. De har nemlig fået flere levesteder, da Naturstyrelsen giver lidt mere plads til det døde træ i statens skove, end den har gjort tidligere.

Nogle svampe er lettere at genkende end andre. Porcelænshatten med en hvid overflade, der ligner en glasering, og Løv-tjæreporesvampen, der er klistret og mørk som tjære, er letgenkendelige.

Labyrint-kødporesvamp kendes på, at det mønster svampens porer danner ligner en labyrint. Man skal dog være rigtig heldig, for at opleve Labyrint-kødporesvamp, for den er meget sjælden i hele Europa og i Danmark er den kun kendt fra Jægersborg Dyrehave. Naturen Nu er heldig at få optagelser af den, da Jacob Heilmann-Clausen finder en rådden træstamme, hvor Labyrint-kødporesvamp gemmer sig.

Svampene er et vigtigt element i skovens økosystem, ikke kun fordi de bringer liv til de døde træer, men også fordi de hjælper med at nedbryde træet til muldjord. En proces der ville tage meget længere tid uden svampene.

Med Naturen Nu får du jævnligt nye videodagbøger fra naturen tæt på dig, når naturformidler Philip Hahn-Petersen tager på tur med sin smartphone og selfie-stick. Projektet er et samarbejde mellem Verdens Skove og TV 2 Lorry og har til formål at give inspiration til din næste tur i naturen og ikke mindst give ekstra viden om alt det liv der er derude.

Se alle Naturen Nu her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik