T.P. Musik Marked er gået konkurs

Den landskendte musik- video og spilbutik, T.P. Musik Marked, er gået konkurs. Det skriver DR Kultur.

Det bekræfter Sø- og Handelsretten over for DR Nyheder. Retten modtog således en konkursbegæring fra TP Musikmarked fredag den 31. august.

Kurator Per Hald fra firmaet Brandt og Lauritzen bekræfter konkursen, men tilføjer, at tre af butikkerne allerede er blevet solgt fra og holder åbent i dag mandag.

Det drejer sig om butikkerne på Gammel Kongevej Frederiksberg, Landemærket København K og Skomagergade i Roskilde.

Der arbejdes desuden på, at redde flere af butikkerne, siger Per Hald til DR Nyheder.

T.P. Musik Marked startede i 1977 som et postordrefirma, og opbyggede gennem årene et ry for at være stedet hvor man kunne gå kassettebånd, LPér og CDer til lavpris. Senere udvidede man sortimentet, så det også at indeholdt DVD'er og videospil, og indtil i lørdags eksisterede fortsat 11 af kædens butikker.

Salget af fysiske CD-ere og DVD-ere har haft svære kår de seneste år, og kendte musikkæder som Axel Music og GUF har tidligere måtte lade livet.

Tal fra musikselskabernes brancheorganisation IFPI viser også, at det fysiske musiksalg fylder stadig mindre i det samlede billede.

I 2007 blev der solgt for 616 millioner kroner musik i Danmark, hvor det digitale salg udgjorde 8,7 procent. I 2011 var omsætningen faldet til 420 millioner kroner, hvor det digitale salg udgjorde 39 procent.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik