Tosprogede børn er utrygge i skolen

Børn fra tosprogede hjem, som går i københavnske skoler, føler sig betydeligt mere utrygge og bliver oftere mobbet end etnisk danske børn, skriver Politiken tirsdag. Det viser en rundspørge blandt over 12.000 elever i 4-9. klasse på de københavnske folkeskoler.

- Jeg synes, det er stærkt bekymrende, og jeg kan ikke lade være med at tænke over, om der er en sammenhæng med den fuldstændigt vanvittige debat om udlændinge, vi har set de seneste år, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) til Politiken om undersøgelsen, som er en del af det endnu ikke offentliggjorte Københavnerbarometer for 2010.

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor børnene føler sig utrygge. Antropolog Laura Gilliam fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som blandt andet har udført et meget omtalt feltarbejde blandt etniske minoritetselever på en københavnsk folkeskole, mener, at mange forskellige faktorer kan spille ind, og det kan være svært at vurdere, om utrygheden stammer fra de andre elever, fra skolen eller fra samfundet uden om.

- De etniske minoritetsbørn, jeg har lavet feltarbejde blandt, føler ikke, at skolen er deres sted. De oplever, at de er andenrangselever. De siger: Danskerne kan ikke lide os; de synes, indvandrere er aggressive og dumme, fortæller hun til Politiken.

Samtidig kan der herske en ganske hård kultur internt hos de etniske mindretalselever. Især drengene, som ikke klarer sig så godt på det faglige, prøver at sætte sig igennem på andre måder.

- De går rundt og er hårde i filten og sådan lidt gangsteragtige og skal hele tiden positionere sig selv, blandt andet ved at træde nedad. Det kan skabe utryghed, fordi man hele tiden er bange for, om man nu er med eller ej, siger Laura Gilliam til Politiken.

En særlig krølle ved undersøgelsen er, at børn fra de mindste sproggrupper føler sig mest utrygge. Det gælder blandt andet kinesiske børn, hvor hele 25 procent er utrygge, mens det blandt arabisktalende børn kun er syv procent.

- Hvis der er flere med samme baggrund i skolen, søger man trøst hos hinanden, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), som dog ikke ser nogen løsning i, at børn fra små sproggrupper søger sammen på etniske eller religiøse privatskoler.

- Børn skal lære hinanden at kende på tværs af kulturelle grænser, og det duer ikke, hvis man kun føler sig tryg med mennesker af ens egen nationalitet omkring sig, siger hun til Politiken.

Tallene kan være et fingerpeg om, at politikerne skal være forsigtige med at tvangssprede tosprogede børn og sende dem hen på skoler, hvor de bliver alene blandt et flertal af etniske danskere.

- Det går ud over børnene, da de ofte føler sig socialt ved siden af, hvis der ikke er flere, der er ligesom dem, siger Laura Gilliam til Politiken.