Torvebyen politanmeldt for kloak-sjusk

Becker & Nielsen, der er udviklingsfirmaet bag Torvebyen i Køge, har fået en politianmeldelse på halsen for ulovligt at have ledt grundvand ud i kloaksystemet. Det skriver DAGBLADET Køge.

Det sker, efter at beboere på Lindevænget i Køge på tørvejrsdage to gange i løbet af april stod med stinkende kloakvand til anklerne i deres kældre. Det har siden vist sig, at oversvømmelserne skyldtes, at alt for store mængder grundvand havnede i kloakken.

- Der er afledt større mængder grundvand direkte til kloaksystemet uden forudgående tilladelse. Og det har blandt andet betydet, at kloaksystemet er blevet overbelastet, så nogle beboere på Lindevænget har fået kloakvand i deres kældre, siger formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, Erling Larsen (S), der underskrev politianmeldelsen efter udvalgets møde torsdag aften.

Problemet er opstået, da en parkeringskælder skulle graves ud under Torvebyen. I forbindelse med arbejdet skulle store mængder grundvand pumpes bort fra byggeområdet.

Direktør for Becker & Nielsen beklager hændelserne:

- Vi har forklaret kommunen, at der var tale om et teknisk uheld. Men vi kan ikke gøre andet end at tage politianmeldelsen til efterretning, og så må vi se, om vi får en bøde for det, siger han til DAGBLADET Køge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik