Tørklædet er vigtigere end job

Et tørklædeforbud på offentlige arbejdspladser vil ikke få mange muslimske kvinder til at lade tørklædet blive hjemme. Kvinderne vil nemlig hellere vælge jobbet fra end fjerne hovedbeklædningen.

Det viser en rundspørge Politiken har
foretaget blandt 315 muslimske studerende og færdiguddannede fra
landets videregående uddannelsesinstitutioner. Blandt de
adspurgte bærer 140 kvinder tørklæde.

Og af dem svarer 98
procent, at det er usandsynligt eller helt usandsynligt, at de
vil acceptere en arbejdsgivers ønske om at smide
tørklædet.Tallene kommer ikke bag på forsker i kultur og
sprogmødestudier, Lise Paulsen Galal, fra Roskilde
Universitetscenter.

De muslimske kvinder, hun møder i
forbindelse med forskningen, har den samme holdning. »De
højtuddannede kvinder er endnu mere bevidste om deres
rettigheder. For dem handler det ikke kun om islam, men i højere
grad om, at når man lever i et land som Danmark, så har de ret
til at stille krav om religionsfrihed, der indebærer retten til
at bære tørklæde.

Derfor stiller de sig fast på det krav«, siger
hun til Politiken.Ifølge kulturforskeren er der stor
sandsynlighed for, at flere muslimske kvinder vælger at bære
tørklædet, hvis politikerne udvider tørklædeforbuddet.

»Da en
britisk minister på et tidspunkt sagde, at han ikke ville mødes
med kvinder, der gik med den sorte burka-lignende klædedragt
niqab, valgte flere muslimske kvinder i England at gå med den
efterfølgende.

Det viser, at forbud øger polariseringen.
Kvinderne vil opfatte det som et angreb på deres værdier, og de
vil derfor kæmpe for retten til at have andre værdier end
majoritetsbefolkningen«, siger hun.

Det er forkvinde for
Foreningen for Etnisk Ligestilling, Halima El Abbasi, enig i.
»Muslimske kvinder har i forvejen svært ved at komme ind på
arbejdsmarkedet. Og de unge kvinder, som bærer tørklæde, og som
tager en lang uddannelse, er ofte velreflekterede.

Hvis de ikke
kan få lov at bruge deres uddannelse på grund af tørklædeforbud,
kan jeg godt frygte, at de vil danne en modpol eller blive
radikaliserede. For når de ikke kan få lov at være en del af
fællesskabet, så vil nogen af dem søge til udlandet, andre vil
blive hjemmegående eller blive tiltrukket af ekstremistiske
grupper«, siger hun til Politiken. I rundspørgen svarer mere end
60 procent af de kvinder, der går med tørklæde, at de overvejer
at flytte til udlandet.