Toprestauranter i kræftkampagne

Restaurantfestival i København - Et stort antal københavnske restauranter kaster sig ind i kampen mod kræft i arrangementet Spis&Støt

Michaelinrestauranten Era Ora (Billede foroven) på Christianshavn er en af et stort antal københavnske og sjællandske toprestauranter, der deltager i den nye restauranfestival Spis&Støt. Når gæsterne betaler deres regning, så støtter de samtidig kræftens bekæmpelse.

Arrangementet løber af stabelen  fra 6. til 12. juni, og alle restauranter tilbyder en treretters menu for godt 250 kroner. Af det beløb ryger 40 kroner videre til Kræftens Bekæmpelse. I København kan man for det beløb komme til at spise på Michelinrestauranterne Era Ora, Clou, Stud!o samt Grønbech&Churchill.

Over hele landet deltager 80 restauranter i festivalen, der så dagens lys sidste år. Dengang blev der samlet en halv million spisekroner ind til kræftkampen.

-Det er fantastisk med den store opbakning fra restauranterne. De brænder for at gøre en forskel, og mange har personlige oplevelser med familie, venner eller kollegaer, der er ramt af kræft. Gæsterne fra sidste år har også efterspurgt en gentagelse af Spis & Støt, så vi håber, at så mange danskere som muligt vil spise for den gode sag”, siger Lise Atzen Bjerregaard, der er eventchef i Kræftens Bekæmpelse.

I en af de deltagende restauranter, Stud!o, er Torsten Vildgaard køkkenchef. Sidste år mistede han begge sine forældre til kræft.

-Kampen mod kræft betyder meget for mig., for jeg har haft det tæt inde på livet. På Stud!o kan vi bidrage med Michelin-oplevelser, og jeg håber på at kunne skabe nogle gode minder og samtidig sende en masse penge den rigtige vej,” fortæller han.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik