Topmødedeltagere skal holde sig fra prostituerede.

Lad være med at gå til en prostitueret, når du kommer til den danske hovedstad.

Sådan vil der stå i det informationsmateriale, som deltagerne
i klimatopmødet til december modtager - enten inden mødet, i
Bella Center eller ved Københavns Kommunes arrangementer,
oplyser P4 København.

Et enigt økonomiudvalg i København besluttede tirsdag at
opfordre de mange udenlandske ledere og embedsmænd til at følge
et etisk kodeks om, at holde sig fra prostituerede i København -
fordi prostituerede ikke er velset i kommunen.

Desuden opfordres deltagerne til ikke at overnatte på
hoteller, der tillader prostitution, og til at gå med en badge,
der viser, at bæreren ikke går til prostituerede.

Det etiske kodeks kommer efter, at prostituerede og
escortbureauer oplevede en voldsom stigning i efterspørgslen af
deres tjenester ved et mini-klimamøde i København i maj.

Og den radikale Manu Sareen tror, at mange mødedeltagere vil
tage imod opfordringen
- Vi sender et kraftigt signal fra Københavns bystyre. Jeg
tror, at folk vil tænke sig om en ekstra gang, og det kan have
en god effekt, siger Manu Sareen til P4 København.
Specielt i forbindelse med Københavns Kommunes arrangementer
vil der blive uddelt flyers og postkort imod
prostitutionsbesøg.

Nu skal økonomiforvaltningen i kommunen lave den endelige
udformning af det etiske kodeks, som politikerne så skal
godkende til oktober.
Men der bliver ikke - som tidligere omtalt - tale om at skrive
under på kodekset, oplyser Manu Sareen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik