Tommy Kamp tager ny politisag med sindsro

Det er nu op til politiet at afgøre, om konkursboet efter Café Vinzent i Køge ulovligt er blevet tømt for værdier for omkring en halv million kroner af blandt andre den tidligere partiformand for socialdemokraterne i Køge, Tommy Kamp, og hans tidligere forretningspartner Corinna Bech Frederiksen. Det skriver DAGBLADET Køge.      

Sagen er nu blevet meldt til politiet af bestyreren af konkursboet, Steen Fosvig. Steen Fosvig stævnede allerede i august i år Køge Event med Tommy Kamp i spidsen og Corinna Bech Frederiksen i et civilt søgsmål. Men han har nu også besluttet at gå til politiet med sagen.
     
 - I min optik virker det, som om der er sket noget kriminelt, som politiet må se på, siger Steen Fosvig.
     
Tommy Kamp, der blev direktør for Café Vinzent få dage, inden caféen gik konkurs, mener dog ikke, at han har noget at frygte i forbindelse med politianmeldelsen.
     
- Jeg tager det med sindsro. Jeg kan dokumentere, at der ikke er lavet nogle transaktioner i Café Vinzent, mens jeg har været direktør, siger Tommy Kamp og forklarer, at han for at hjælpe Corinna Frederiksen gik med til formelt at blive direktør for det tomme selskab.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik