Foto: TV 2 Lorry

Togtrafikken hårdt ramt: Beton på skinnerne ved Østerport

Der falder beton ned fra en bro ved Østerport Station. Sporet under broen er akut spærret af sikkerhedsmæssige årsager.

Det kræver en stor portion tålmodighed, hvis man skal med toget idag. Både tog til og fra Helsingør og tog fra Slagelse er aflyst.

Aflysningerne skyldes, at man her til morgen helt akut måtte lukke et spor ved Østerport Station.

Der er pludselig begyndt at falde beton ned fra en bro over sporret. 

- Man er i fuld gang med arbejdet derude, men vi har ingen prognose for, hvor lang tid arbejdet vil tage, siger trafikdirektør i DSB, Peter Svendsen, til ritzau.

Det er uvidst, hvorfor betonen falder ned fra broen, men trafikdirektøren forsikrer om, at man tjekker broerne.

- Vi inspicerer løbende vores broer, og der har ikke tidligere været noget, som indikerer, at der var fejl her, siger Peter Svendsen. 

Myldretidstogene mellem København og Helsingør er aflyst, og de resterende tog på strækningen kører hvert tyvende minut.

Der kører ligeledes færre tog på strækningen fra Slagelse til København.