Togproblemerne fortsætter til sidst på dagen

Computerfejl giver togriften problemer i og omkring København.

Der er opstået store forsinkelser på helt op til en time for togtrafikken i og omkring hovedstaden lørdag. En række signaler virker ikke, og også skiltning og højtalerudkald er gået ned.

En overgang holdt en del tog helt op med at køre, og problemerne ventes først at være helt løst ved 17-tiden, oplyser Banedanmark.

Problemerne går ud over trafikken mellem lufthavnen, København H og Østerport. Også Kystbanen mellem Helsingør og Hellerup er berørt.

Togene mellem Korsør og Nyborg er ligeledes hårdt ramt.

Kaoset skyldes en fejl, der er opstået på den computer, som styrer signalerne.

Derfor er folk sendt ud for at betjene signalerne manuelt, og resultatet er store forsinkelser.

Nogle forsinkelser løber op i omkring en time, meddeler selskabet, som også fortæller, at togene mellem Korsør og Nyborg forsinkes med cirka tre kvarter.

Som nævnt kniber det alvorligt med at kunne give besked til passagererne, idet højttalere og skilte på perronerne ikke virker.

Kun på Hovedbanegården virker de lokale højttalere.

Fejlen i computeren opstod klokken 12.25 lørdag, og der vil være forsinkelser frem til klokken 17, vurderer Banedanmark.

Selv om togene er begyndt at køre, har DSB Øresund valgt også at sætte busser ind på strækningen mellem Helsingør og Hellerup.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

nathalie voral og nino

playNathalie frygter afslag på julehjælp: ”Så skal vi nok leve af pasta de næste par måneder"

20171204-151030-A-1920x1281we

playOverblik: Sådan kan du donere til julehjælp - rekordmange har søgt

Bedstemor Ann1

playBedstemor Ann har haft 19 plejebørn: "Nærkontakt med dyr er vigtigt"

metaldetektor

Henrik tabte sin guldring: Fundet med hjælp fra lokal facebookgruppe

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere