Togene kører men meget uregelmæssigt

Der vil gå nogle timer før især intercity- og regionaltogene kører normalt efter bombealarm.

Togene er allerede så småt begyndt at køre til og fra Københavns Hovedbanegård, efter at en bombealarm standsede al togtrafik. - Men togdriften vil være præget af store uregelmæssigheder, siger oplyser DSB's trafikinformationschef, Tony Bispeskov.

- For intercitytogenes og regionaltogenes vedkommende vil der gå nogle timer, før de kører normalt, mens det vil gå lidt hurtigere for S-togenes vedkommende fortsætter han.

Al togdrift til og fra Københavns Hovedbanegård lå stille i mere end to og en halv time onsdag eftermiddag efter fundet af en mistænkelig pakke på et tog.

Politiet afspærrede hele området og et stort antal ambulancer holdt klar, mens pakken blev undersøgt.

Kort efter klokken 15 kunne alarmen dog afblæses, da pakken viste sig at indeholde et bilbatteri og nogle viskerblade.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik