Tog ramte gravemaskine: Nu er togene aflyst resten af dagen

Billede fra ulykkesstedet. Foto: Privatfoto

00:22

Video: alarm112danmark.dk

1 af 2

Togene på Kystbanen mellem Klampenborg og Skodsborg er aflyst resten af dagen efter et uheld tidligere tirsdag.

Tirsdag morgen ramte et tog en gravemaskine på Kystbanen mellem Klampenborg og Skodsborg.

Uheldet har dagen igennem givet store forsinkelser, og her til eftermiddag oplyser Banedanmark så på Twitter, at togene på strækningen er aflyst resten af dagen.

- Det er en større operation at fjerne tog, ordne kørestrøm og fjerne gravkoen, der blev påkørt tidligere i dag på Kystbanen. Derfor kører der ikke tog resten af dagen mellem Klampenborg og Skodsborg. Senere på eftermiddagen vil vi komme med en melding, om der kører tog fra i morgen af, skriver Banedanmark på Twitter.

Kystbanetoget lavede tirsdag morgen en meget hård opbremning ved Klampenborg.

00:22

Foto: alarm112danmark.dk Photo: alarm112danmark.dk

Luk video

Syv personer kørt på sygehuset

Den hårde opbremsning skyldtes ifølge DSB's pressevagt, at toget havde ramt et arbejdskøretøj. Den første melding fra DSB lød på, at det var en traktor, men et foto fra stedet viste, at det var en gravemaskine.

Toget var ifølge pressevagten så beskadiget, at det ikke kunne køre videre.

Læs også Tog rammer gravemaskine: Flere kørt til hospitalet

Ifølge DSB's pressevagt blev syv passagerer kørt til behandling på sygehuset. Det skete af frygt for, at sammenstødet havde givet dem piskesmæld, eller at de var så chokerede, at de havde brug for at tale med en krisepsykolog.

Ud over passagererne kom også gravemaskinens fører til skade.

- Han vred om på foden, da han sprang ud af maskinen, sagde pressevagten hos DSB tidligere på dagen til Ritzau.

Foto: alarm112danmark.dk Foto: alarm112danmark.dk

Togbusser indsat

Pressevagten oplyste samtidig, at DSB's kundeservice tirsdag er klar til at tage imod opkald fra passagerer, hvis de i løbet af dagen oplever gener.

- Det kan sagtens være, at man ikke umiddelbart mærker noget. Men når man så kommer hjem til sig selv, kan det ske, at der kommer en reaktion. Både fysisk og psykisk, lød det fra pressevagten.

På strækningen mellem Klampenborg og Skodsborg er der dagen igennem blevet indsat togbusser.

Fotoet her er fra Skodsborg Station. Foto: Privatfoto

Banedanmark oplyste tidligere på på dagen over for TV 2 Lorry, at Havarikommisionen er til stede og undersøger hændelsen.

- Havarikommissionen undersøger, hvad der er sket og udarbejder en rapport, der skal fastlægge, hvad der er sket - og hvor ansvaret skal placeres, siger Kenneth Laurentius, der er områdechef i Banedanmark, til TV 2 Lorry. 

TV 2 Lorry følger sagen...

Læs også Havarikommissionen undersøger dagens togulykke